I uge 21 – maj 2011, var der Sikker By Uge i hele København.

Over hele byen blev sat fokus på sikkerhed og tryghed. I Brønshøj-Husum markerede Lokaludvalget Sikker By Ugen med en række aktiviteter (se nedenfor). Lokaludvalget arbejder også med belysning og tryghed, og får i december 2011 udarbejdet en belysningsplan “En på lampen”.

Fyraftensmøde om tryghed og sikkerhed i bydelen.

  • Tirsdag den 24. maj kl. 17 i Rytterskolen på Brønshøj Torv.
    Mød gæster fra Center for Sikker By og fra det lokale gadeplansarbejde, der med udgang i helt nye tal fra Københavns Kommune, sætter fokus på trygheden i Brønshøj-Husum. Vi holder Fyraftensmøde i Rytterskolen på Brønshøj Torv tirsdag d. 24. maj kl. 17-19. I Tryghedsindekset, som præsenteres i maj, kan man se målinger af trygheden i de enkelte bydele. Vi sætter fokus på trygheden i Brønshøj-Husum og ser på udviklingen fra de tidligere to års tryghedhedsmålinger.

Fejring af Natteravnenes 2-års fødselsdag.

  • Torsdag den 26. maj kl. 16 på Brønshøj Torv.
    Natteravnene har fødselsdag – det skal fejres. Torsdag eftermiddag bydes på fest og varme pølser på Brønshøj Torv. Kom og vær med til at give et skulderklap til de lokale Natteravne og hør om deres arbejde!

Brønshøj-Husum Walks – gå trygt.

  • Fredag den 27. maj kl. 14.
    60+ borgere inviteres til en rask gåtur med sjove og spændende udfordringer langs ruten. Ruten, som er på ca. 3 km, går fra Energicenter Voldparken til Kulturhuset Pilegården. Ved målområdet er der små præmier, levende musik og kaffe og kage.