Lørdag den 10. juni 2017 afholder Brønshøj-Husum Lokaludvalg den årlige kulturdag på Brønshøj Torv i samarbejde med Kulturhuset Pilegården.

2700Kulturdag er en tilbagevendende kulturbegivenhed i lokalområdet, der er med til at skabe liv i bydelen og sætte fokus på al den gode kultur og de fritidsaktiviteter, der finder sted i Brønshøj-Husum. Arbejdsgruppen bag kulturdagen ønsker at skabe et arrangement, der kan forene lokale aktører og skabe netværk mellem foreninger. Derfor vil der til årets kulturdag være særligt fokus på at give de lokale aktører mulighed for at fremvise deres aktiviteter og gøre reklame for foreningen.

I april udvælges de foreninger og andre aktører, der skal med på Kulturdagen. Hvis din forening har lyst til at fremvise jeres aktiviteter, afholde en workshop, sørge for en madbod eller noget helt fjerde, så meld tilbage senest den 10. marts 2017. Skriv lidt om, hvad I gerne vil bidrage med, hvor mange I er og hvilket udstyr det kræver. Det skal for en god ordens skyld nævnes, at der er begrænsede pladser.

Tilmelding til kulturdagen senest d.10 marts 2017 skal sendes til Mette Bøgelund på mail: metteb@kff.kk.dk

 

2 replies
  1. Thomas
    Thomas says:

    Hold da kæft et lorte arrangement hvis man ser bort fra starten hvor der er et arrangement for børnene var resten af dagen kun fyldt med skuffelser, bandet der spillede efterfølgende var fuldstændigt malplaceret cafeen fra kulturhuset kørte som sædvanligt med overpriser så tog på cafeen over for torvet og fik noget at drikke der er der i det mindste god betjening så der har jeg ikke noget imod at betale en smugle mere for min sodavand, men ellers var det en kedelig dag for resten af min familie som alle var over 5 år… kommer ikke igen

    • Administrator
      Administrator says:

      Kære Thomas
      Tak for din respons på kulturdagen. Det er altid svært at finde bands og underholdning, så der er noget for alle, og der bliver hele tiden arbejdet med at gøre det bedre. Kulturdagen er dog for Brønshøj-Husum Lokaludvalget meget mere en blot en række koncerter, men en mulighed for borgerne for at stifte bekendtskab med bydelens foreninger og arrangementer. Det er ærgerligt, at I havde en dårlig dag i lørdags, men det virkede som om, at de fleste nød dagen og det skønne vejr. Specielt børnefamilierne, som mange af arrangementer var rettet i mod. Men vi vil jo gerne nå så mange som muligt, så hvis du har forslag til musik, arrangementer eller andet der ville gøre dagen bedre for dem over 5 år, så hører vi meget gerne fra dig.

Kommentarer er lukkede.