Er du senior – og vil du være interesseret i et bofællesskab i et nybyggeri på Ruten? Ruten i Tingbjerg skal udvikles i de kommende år til et nyt grønt og levende bystrøg. Der skal bygges meget nyt. Og noget af nybyggeriet kunne være almene seniorbofællesskaber.

En interessegruppe på omkring 20 lokale seniorer er sammen med Lokaludvalget og KAB/FSB i gang med at bane vejen for et seniorbofællesskab på Store Torv.

Åbent arbejdsmøde

Der indkaldes til første arbejdsmøde, hvor vi skal etablere fælles fodslag for det arbejde vi skal i gang med i fællesskab for at komme videre med projektet – hvem gør hvad – og hvad skal afklares.

Mødet er torsdag den 30. marts kl. 17 og det finder sted på EnergiCenter Voldparken, Kobbelvænget 65, i ‘krealokale’ på 2. sal.

Nye interesserede er meget velkomne til at deltage i mødet.

Tilmelding til lokaludvalgets sekretariat på e-mail: kch@okf.kk.dk senest den 24. marts.

Baggrund

Ønsket om seniorbofællesskaber opstod i Lokaludvalget i forbindelse med en udtalelse til kommunens Ældrepolitik i 2015. Siden har Lokaludvalget undersøgt modeller for, hvordan sådanne fællesskaber kan etableres i Brønshøj-Husum. Blandt andet er der etableret en interessentgruppe og der har været afholdt to velbesøgte borgermøde, en inspirationstur og møder med forvaltninger og boligorganisationer.

Se mere om arbejdet med seniorbofællesskaber her.

2 replies

Kommentarer er lukkede.