Et stort butikscenter på Frederikssundsvej ved Gadelandet er under planlægning.

Centeret bliver ca. 30.000 m2 stort med butikker, restauranter, cafeer, erhverv og boliger. Det er TK Development og Københavns Kommune, som gerne vil opføre butikscenteret, og for at muliggøre det er kommunen nu gået i gang med at lave et nyt forslag til lokalplan og tilhørende kommuneplantillæg.

Butikscenter og boliger i nybyggeri

Planen er, at stueetagen på det nye center indrettes butikscenter, café/restaurant, fitnesscenter mm. På etagerne ovenpå butikscenteret planlægges butikker, et plantecenter, erhverv, café og boliger med halvprivate haver. Der bygges også et P-hus med mere end 200 parkeringspladser. og den eksisterende Føtex bygges sammen med det nye byggeri.

Der bygges ca. 70-90 boliger i 2-3 etager. 

Butikscenteret bygges på arealet langs Kobbelvænget mellem Frederikssundsvej og Gadelandet. Det er området, hvor kontormøbelproducenten Altikons tidligere havde produktion og administration. I dag er der et distributionscenter, flyttefirma, børnehave, ungetilbud, autoservice, kontorer og butikker.

Ændret trafik

Projektet forudses at ændre trafikforholdene på Kobbelvænget, specielt i krydset med Gadelandet, hvor en adgang til P-hus og vareindlevering skal ske. 

Intern kommunal høring

Lokaludvalget behandler i maj/juni 2017 en udtalelse til en intern høring om tillæg nr. 1 til Lokalplan 198 ”Gadelandet” med kommuneplantillæg.

På et senere tidspunkt vil der blive inviteret til borgermøde, når der ligger et forslag til lokalplan.

1 svar
  1. Jesper Hansen
    Jesper Hansen siger:

    Hej spændende projekt i vil søsætte. Jeg bor i kobbeævænget og oplever dagligt at det er utrykt for fodgængere at færdes på Gadelandet, specielt ved forgærere følget ved indkørslen til Føtex’s vare modtagelse, der ligger en vuggestue og det er utrykt at bilerne kører så stærkt på vejen og ikke overholder deres vigepligt. Vil forslå at der kommer bump på vejen så bilerne ikke kan køre hurtigere end 30-40 km/t

    Med venlig
    Jesper Hansen

Kommentarer er lukkede.