Knap 70 borgere og repræsentanter for interessegrupper var mødt op for at blive klogere på røg fra brændeovne, da Brønshøj-Husum Lokaludvalg afholdte borgermøde på EnergiCenter Voldparken.

OPLÆG & LINKS

Henrik B. Jensens  (Skorstensfejermester)

Korrekt fyring, nye brændeovne og optimale skorstensforhold reducerer forureningen

Kåre Press Kristensen (Seniorrådgiver, Det Økologiske Råd)

 Forurening fra brændeovne – hvad viser de lokale målinger

Livingflames

 

 

Brønshøj-Husum Avis artikler:

http://http://bha.dk/2018/01/fuldt-hus-til-borgermoede/

http://bha.dk/2018/01/forurening-af-indeklima-fra-braendeovne/

http://bha.dk/2018/01/udeforurening-fra-braendeovne/

 

 

8 replies
    • Christian Rosberg
      Christian Rosberg siger:

      Når man siger “målinger”, så siger man også “videnskab” og “fakta”.
      Debatten om brændeovne er interessant, men kun hvis den foregår på et sagligt grundlag.
      Jeg er hverken for eller imod brændeovne, men kan desværre konstatere, at debatten ofte er domineret af følelser, antagelser og forhastede konklusioner – tilsyneladende i mangel på konkret viden og saglighed på området.

  1. MortenVinding
    MortenVinding siger:

    “Selv en ny miljømærket brændeovn under optimal fyring udleder nemlig 100 gange flere partikler end fjernvarmen pr. MWh,” siger Kåre Press-Kristensen, seniorrådgiver for Det Økologiske Råd.”

    Hmm hvor kommer partiklerne fra fjernvarmen fra?
    Er det fra radiatorne? Ville det så ikke give mere mening at kalde det radiator-varme? Der er vel stor forskel på om det er fra en radiator eller gulvvarme fx? Knap så meget om det er fjernvarme eller anden centralvarme vil jeg tro 🙂

  2. Erik Thrane
    Erik Thrane siger:

    Godt initiativ. Det er ganske frygteligt, som bydelen er forurenet af allergi- og kræftfremkaldende røg fra de mange brændeovne. Røgen hænger tungt over bydelen og trænger også ind i de huse, der slet ikke har brændeovn. Luftfilteret i vores ventilationsanlæg er helt sort, men det tager desværre kun det værste. Brændeovne burde simpelthen være forbudte i bymiljø!

    • Kim Haagensen
      Kim Haagensen siger:

      Initiativet er fint men ude af proportioner. Det du ser på dit filter er først og fremmest ophvirvlet støv fra trafikken og emissioner fra dieselbiler. Se for dig en bil der kører på en grusvej med en sky af støv bagved. Det samme forekommer også i byerne, hvor støvmængden på den tørre asfaltflade blot er mindre. Jord på dækkene, åbne lad på lastbiler, støv blæst ud på vejen – der er mange kilder.

      Og selvfølgelig også brændeovne, men tidsrummet for emissionen er forholdsvis kort.

      Og til Kåre: når luftens indhold af kondenserede partikler udsættes for varmestråling, så hundred dobles deres antal ved fragmentering. Derfor stiger antallet af partikler i dine indendørsmålinger drastisk.

  3. Kåre Press-Kristensen
    Kåre Press-Kristensen siger:

    Partiklerne fra fjernvarme kommer fra fjernvarmeværket – det burde måske være skrevet tydeligere, sorry.

  4. Kåre Press-Kristensen
    Kåre Press-Kristensen siger:

    Kære Kim
    Det er ultrafine partikler vi måler dvs. forbrændingspartikler og ikke støvpartikler. De støvpartikler du nævner har en middeldiameter, der er 100-1.000 gange større end dem vi måler.
    Men DCE har udført to store kortlægninger af udledningen af de større fine partikler (PM2,5) i 2015 og 2017 i København. Her konkluderer man, at selv om der kun er 16.000 brændeovne i København og de dækker under 0,5 % af energiforbruget, så udleder brændeovnene på en enkelt fyringssæson lige så mange fine partikler, som al vejtrafikken i byen udleder på et helt år. Det er da stof til eftertanke !
    Så der er skam god grund til at nedbringe forureningen fra brændefyring – særlig her i villakvartererne, hvor der er god billig miljørigtig fjernvarme.
    Gode hilsner, Kåre

  5. Tom Petersen
    Tom Petersen siger:

    Som ejer af en brændeovn i Brønshøj støtter jeg økologisk råds forslag om, at alle ejere af brændeovne skal installere en sensor for partikler og kvælstofdioxid i skorstenen. Afgiften på forurening skal være så høj, at det overhovedet ikke kan betale sig at bruge brændeovnen til opvarmning eller at fyre forkert.

    Begrundelse: Det er uforsvarligt af benytte brændeovnen som varmekilde i betragtning af sundhedsfaren. Den skal bruges nogle få gange om året som hyggespreder i lighed med, at vi bruger bålfade og trækulsgrill om sommeren.

Kommentarer er lukkede.