Årets Mosetræf i Utterslev Mose afholdes søndag den 3. juni. Der er som altid et stort og varieret program med mere end 30 aktiviteter for børn og voksne. Mosetræffet åbnes kl. 10.30 af Danmarks Naturfredningsforenings nye præsident Maria Reumert Gjerding. 

Mosetræffet har været afholdt i Utterslev Mose siden 2004. Arrangementet er finansieret af de to lokaludvalg og alle aktiviteter er gratis at deltage i.

Mosetræf 2018 – som facebook begivenhed

 

 

Koordinater

Teltpladsen: 55.717598, 12.516157  Googlemaps link

Streyf: 55.718498, 12.524660  Googlemaps link

Højmosen: 55.723607, 12.516900 Googlemaps link

Mosehuset: 55.713506, 12.504514  Googlemaps link

TELTPLADSEN

 – 100 meter øst for Horsebakken

ÅBNING AF MOSETRÆF 2018 (10.30-10:40) Danmarks Naturfredningsforenings nye præsident Maria Reumert Gjerding åbner årets Mosetræf.

MOSEBRØD (10.30-11.00) Kom forbi teltet til kaffe og øko-rundstykker

HEY HEY DOKTOR PJUSKEBUSK (10.40-11.00) Sammen med Naturpatruljens musikproducer og guitarist, Carsten Lind, vil Martin Keller, der er kendt fra TV-programmerne Naturpatruljen (DR1) og ’Martin og Ketil’ (TV2) synge en række af klassikerne såsom ’Hey, Hey Doktor Pjuskebusk’ samt en ny sang ’Sustainable City’, der handler om København og FN’s Verdensmål.

KÆL MED EN FISK (11.00-16.00) Mosen er fuld af fisk som sudere, aborrer, karusser og skaller. Men ikke alle fisk har det nemt i en forurenet sø som Utterslev Mose. Her kan du komme helt tæt på fiskene og høre mere om fiskelivet i mosen. Arrangør: Statens Naturhistoriske Museum

FANG EN FISK (11.00-16.00) I dagens anledning gives Utterslev Mose fri til fiskeri fra de 20 fiskepladser i mosen. Du kan låne fiskegrejet gratis i en time eller medbring eget grej. Husk at fiskene skal slippes fri igen. Hvidovre Sport har venligst udlånt fiskegrejet.

DET GODE INSEKTLIV (11.00-16.00) Danmarks Naturfredningsforening byder på mad til insekterne og viser hvor nemt det er at supplere med et insekthotel til altanen eller haven. Arrangør: DN København

DRIK MOSEN (11.00-16.00) Her kan du smage og få gode råd om, hvordan du laver urtesnapse. Du kan også få mere at vide om kompostering, altankassedyrkning og kommende aktiviteter i foreningen. Arrangør: Grøn Hverdag

BESØG EN BI (11.00-16.00) Kom tæt på bierne og hør dem summe. Oplev bierne fra Utterslev Moses Bilaug og hør om arbejdet med bierne. Du kan deltage i quiz om biernes liv og vinde flotte vokslys. Arrangør: Utterslev Mose Bilaug

FDF LEG OG RELATIONER (11.00-16.00) Find ud af hvad det vil sige at være FDFer og prøv nogle sjove lege og aktiviteter Kl. 13:15 Stor fælles lege event (Plads til mere end 100 deltagere) Arrangør: FDF Utterslev

FIND VILDE URTER (11.30-13.00) Kom på guidet tur og lær mosens vilde spiselige planter at kende. Få sanketips og gode råd om håndtering af urterne. Turleder: Jann Kuusisaari

SMAG PÅ MOSEN! (12.00-16.00) Kokkene fra Vildt tryller spændende retter frem af mosens spiselige skatkammer. Der vil være mulighed for at smage to forskellige, både en vegetar og en med kød. Retterne er lavet med lokale råvarer, økologisk kød samt sæsonens grøntsager. Kom forbi og smag årstidens lækkerier, og få en snak med kokkene om tips og tricks til selv at samle vilde urter i naturen.

MØD LOKALUDVALGENE… (11.00-16.00) ….og hør om de mange lokale indsatser fra de nye bydelsplaner, herunder arbejdet med at få etableret Naturbyen som naturcenter og Helhedsplanen for Utterslev Mose.

MERE NATUR I HAVERNE (11.00-15.00) Få råd og vejledning til, hvordan du kan invitere flaksende sommerfugle til altanen, puslende pindsvin til gården eller kvækkende frøer til i haven. Arrangør: Biolog Rikke Milbak

MOSENS HISTORIE SET, FØLT OG MÆRKET (11.00 – 15.00) Indsamling af personlige erindringer fra livet i Mosen igennem 100 år. Fortæl din historie om 2. verdenskrig, leg i mosen eller noget helt tredje. Britt Boesen interviewer dig og tegner erindringen, mens du kigger på. Arrangør: Antropolog og tegner Britt Boesen

BANK EN ORK (11.00-16.00) Tør du prøve rollespil? Modige helte og heltinder kan komme forbi kamparenaen og prøve at kæmpe med en farlig ork, eller stolt ridder. Det er okay at have mor/far med, og hvis man har lyst til mere, kan man høre de frivillige hvordan. Arrangør: Rollespilsfabrikken

 

STEYF

Rådvadsvej 69

 

ÅBENT HUS I STREYF (11.00-16.00) Lav en naturblyant, steg en bolle med vilde urter og få et skud vitaminer fra brændenældesuppen. Måske kan I også være heldige at få en smagsprøve på friskrøget fisk. I kan desuden prøve, om I kan sætte 5 forskellige måger rigtigt sammen i mågepuslespillet, der er for både børn og voksne. Hør hvordan I skaber ren kærlighed til jeres kvarter ved at booke Københavns Kommunes grejtrailer og laver affaldsindsamling. Vi tilbyder også lån af en bynatur-plejetrailer, når I skal pleje bynaturen. I kan deltage i konkurrencen om en mulepose med lækkerier. Kl. 12-15 kan I prøve at slå med le efter kyndig vejledning af en le-ekspert. Arrangør: Teknik- og Miljøforvaltningen

ÆLT TØRV (12.00-16.00) Få historien bag tørvegravning i Utterslev Mose, og prøv at ælte og støbe tørv – vi sørger for gummistøvler! Til sidst tændes der op i tørvekomfuret med hjemmelavede tørv, og du kan bage din egen pandekage. Arrangør: Carsten Hess

KLAP ET FÅR (11.00-16.00) Kom og klap et får og få en snak med folkene, der passer fårene. Der vil være mulighed for at prøve at karte uld og få udfordret din viden om får. Arrangør: Utterslev Græsningslaug SLYNG HONNING (11.00-16.00) Besøg de flittige bier og vær med til at høste honning fra bistaderne i bigården: Afgang fra Streyf kl. 13.00 og 15.00. Når tavlerne er skrællet og slynget, får de aktive børn en smagsprøve af nyslynget honning med hjem. I kan også lave et velduftende bivokslys. Arrangør: Biavler Hans Bo Larsen

HØJMOSEN

Grønnemose Allé 44

DER STÅR EN KO (12-16.00) KOm og få en særlig naturoplevelse med fire græssende UNGKVÆG. KOm og LÆR om køer og natur. KOm og LEG og muuhligvis find skatten. KOm og smag en Angus-burger fra grillen til FESTLIG KOmsammen.

SVING EN LE (13.00-16.00) Prøv at slå med le efter kyndig vejledning af le-ekspert. Du kan også blive klogere på, hvorfor det er en god ide at pleje mosen med dette gamle landbrugsredskab. Arrangør: Teknik- og Miljøforvaltningen og Utterslev Mose Naturplejelaug

SNIT EN SMØRREKNIV… (12.00-16.00) …og lav pandekage med honning over bål. Arrangør: Københavns Naturskole, Børne- & Ungdomsforvaltningen

 

MOSEHUSET

Mosesvinget 3

JAGTHORN (10.30) Vi byder velkommen med jagthorn. Arrangør: Storkøbenhavns Jagtforening

SKYD MED BUE OG PIL (11.00-16.00) …..og meget mere. Storkøbenhavns jagtforening byder indenfor i Mosehuset. Prøv at skyde med bue og pil. Arrangør: Storkøbenhavns Jagtforening

SMAG ET DÅDYR (11.00-16.00)Kom og se et dådyr bliver flået kl. 1130.Senere er der smagsprøver. Ca. 12.30. Mulighed for drikkevarer. Arrangør: Storkøbenhavns Jagtforening