Update 7. juli: arrangementet er desværre udsolgt!

Brønshøj-Husum Lokaludvalg inviterer i samarbejde med Kulturhuset Pilegården indenfor i Brønshøj Vandtårn til en ganske særlig jazzoplevelse mandag den 9. juli kl. 17 – 18.30. Oplev vandtårnets unikke akustik og hør mere om vandtårnets fremtid som kultursted.

Hans Ulrik, tenorsaxofonist m.m. og komponist, spiller under Jazzfestivalen i Brønshøj Vandtårn. Hans Ulrik er en kendt dansk jazzmusiker, som siden sin debut i 80’erne har spillet i et utal af bands og egne bands, samt indspillet mange albums sammen med andre kendte jazzmusikere. I vandtårnet vil han solo spille en række meditative og musikalske fantasier over kendte danske sommersange og egne kompositioner. Hans Ulrik vil specielt til denne lejlighed uropføre en ny komposition.

Efter koncerten er der forfriskninger og mulighed for rundvisning i dele af vandtårnet med efterfølgende debat om vandtårnets fremtid.

Køb din billet her

Sted: Brønshøj Vandtårn, Brønshøjvej 29

Tid: 9. juli kl. 17 – 18.30

Billetpris: 50 kr. + gebyr

Bemærk: Begrænset billetantal! 

Se også vores arrangement den 17. august: Nycirkus i Brønshøj Vandtårn