U11 – kloakoverløbet, der dræbte hovedstadens største ferskvandsområde

Af Michael Rothenborg / Ing.dk

Utterslev Mose blev erklæret biologisk død i 1968 og er stadig ikke kommet sig efter fortidens fosforsynder. Men nu kræver EU’s Vandrammedirektiv handling, og en biolog i Københavns Kommune har en plan.

»Det der …,« siger Kim Michelsen og peger på et kloakoverløb til Fæstningskanalen ved Utterslev Mose:

»Det er i mine øjne nok den værste øjebæ i hele Københavns Kommune. Men det er jo ikke så meget udseendet, som hvad den har været skyld i.«
Overløbet hedder U11, og det er formentlig den største enkeltfaktor bag forureningen af hovedstadens største ferskvandsområde Utterslev Mose. Mosen har cirka fem gange så højt fosforindhold, som en ren sø har, og den spøger nu på sjette årti som en miljømæssig hovedpine i København og nabokommunerne.

Ikke mindst hos Kim Michelsen, der er biolog i Københavns Kommune og står bag en række forslag til reduktion af fosforforureningen i mosen – men som også kan huske U11 fra sin skoletid på Voldparken Skole et par stenkast herfra.
Han var blandt de elever, der blev sendt hjem fra skole den dag i 1968, hvor Utterslev Mose ikke længere kunne klare overløbene – og blev erklæret biologisk død.
»Bunden vendte sig, og næringen dernede kom op til overfladen. En schæferhund døde, da den drak af vandet, og her stank som … ja, som bare fanden,« husker Kim Michelsen.
Kradsbørstigt spildevand fra Gladsaxe

Siden 1934 havde Gyngemosen Renseanlæg renset spildevandet mekanisk – det vil populært sagt sige, at man kun fjernede cykler og andre større fremmedlegemer, og lod resten løbe urenset ud.
200 millioner liter kloakvand blev der hvert år ledt ud i mosen fra overløbene, mest fra U11, som blev forsynet af kradsbørstige industrivirksomheder oppe i Gladsaxe – plus de cirka 2.000 indbyggere i det nybyggede Høje Gladsaxe.
Fæstningskanalen havde tidligere været erklæret biologisk død, men var blevet renset nødtørftigt op. I 1968 blev både kanalen og hele Utterslev Mose erklæret død, og Københavns socialdemokratiske overborgmester, Urban Hansen, begyndte at skændes med sin erhvervsvenlige partifælle i Gladsaxe Erhard Jacobsen om, hvem der havde ansvaret.

»Det endte med, at Erhard gav sig, og … se her,« siger Kim Michelsen og skraber skidtet af et kloakdæksel, så man kan se en svale – Gladsaxe Kommunes symbol her, hvor vi ellers er et pænt stykke inde i Københavns Kommune.
Svalen på dækslet skyldes, at Gladsaxe finansierede hovedparten af en tunnel her fra U11 og over til Kobbelvænget, hvor spildevandet blev koblet til Københavns Kommunes og kunne løbe videre til Damhusåens Rensanlæg.
Stinkende slampukler ved lavvande

Men mosens genvordigheder var langtfra forbi. Tunnelen og andre ændrede vandføringer var medvirkende til, at vandstanden i mosen faldt i 1970’erne, så de ophobede pukler af slam kom til syne – og stank.
Og når der omvendt var kraftig regn, var der ikke nok kapacitet i systemet – som var fælleskloakeret – og der kom overløb af spildevand her ved U11 og andre steder. I årene op til 1968-1970 var der blevet udledt op mod 17 ton fosfor til mosen om året, men selv efter afskæringen af Gyngemosen var den årlige tilførselsmængde cirka 600 kg.

I 1979 besluttede man at løse det første problem ved at vende vandets vej. Man pumpede – og pumper stadig 300 m3 vand i timen – nedstrøms fra Harrestrup Å 1,7 km op til mosen, inklusive et næsten 6 meter løft ved slusen ved Frederikssundsvej.
»Og det sikrer vandstanden. Men ikke vandkvaliteten,« påpeger Kim Michelsen.

Algeopblomstring i 1990’erne

I 1980’erne var problemet med vandkvaliteten ikke så tydeligt: Der var så meget ammoniak i mosen, at fredfiskenes æg ikke kunne klækkes – hvilket paradoksalt nok betød, at vandet var ret klart. Når der ikke var ret mange fredfisk til at spise dafnier, var der dafnier nok til at æde algeopblomstringen fra fosforen.
I 1990’erne var ammoniakken reduceret så meget, at fredfiskene kunne trives igen – og så blev søen grøn af trådalger.
Det hjalp noget, men ikke nok, at Københavns Kommune op mod år 2000 reducerede sine overløb betragteligt ved at bygge store underjordiske bassiner, der kunne tilbageholde spildevandet. For nabokommunerne Gentofte og især Gladsaxe havde stadig mange overløb.

Algerne og den tilhørende lugt skabte utilfredshed blandt borgerne og dermed også et politisk pres, der kunne mærkes hos forvaltningen – hvor Kim Michelsen sad og bryggede på en recipientkvalitetsplan for Utterslev Mose.
Biologen og hans kolleger fandt en løsning. Men den var dyr, og derfor er kun en mindre del af den iværksat den dag i dag.
Svanemølletunnel kan sikre østlig mose

Tilskyndet af bl.a. EU’s Vandrammedirektiv og målet om god økologisk tilstand for Utterslev Mose begyndte Københavns Kommune i 2013 endelig at oprense fosforpukler i Nordkanalen og Søborghus Rende i den østlige del af mosen.
Især oprensningen i Nordkanalen var vigtig for tilstanden i Utterslev Mose, fordi slampuklerne i kanalen ellers bliver aktiveret ved kraftig regn og overløb – og medvirker til forurening.
Der er stadig store slampukler tilbage andre steder i den østlige del af mosen – og stadig for ofte overløb fra spildevandssystemet, som Gladsaxe Kommune selv erkender på sin hjemmeside.
Men håbet er, at den store Svanemølle Skybrudstunnel vil reducere antallet af overløb så meget, at fortidens fosforsynder kan hvile nogenlunde i fred.
Der ville stadig blive frigivet mindre mængder fosfor fra slampuklerne på bunden efter et tunnelbyggeri. Men det kan efter alt at dømme godt renses i det lille renseanlæg Actiflo ovre ved Emdrup Sø, hvor vandet fra den østlige del af mosen løber hen.

Stadig for store kloakoverløb

Det er straks værre i den vestlige del af mosen, hvor vi står. Men her har Kim Michelsen og Københavns Kommune en plan, der kan begrænse udledningen af fosfor til mosen så meget, at vandet bliver klart, og den får den gode økologiske tilstand, som EU kræver.
»Der sker stadig overløb 8-14 gange om året fra U11. Samlet set ryger 40 millioner liter spildevand ud hvert år – det svarer til vandmængden i hele Fæstningskanalens 1,7 km,« siger Kim Michelsen og skuler igen over til det forhadte overløbsbygværk.
Overløbene fra U11 – hvor næsten 90 procent af spildevandet kommer fra Gladsaxe Kommune – skal reduceres til i hvert fald halve. Ikke kun i antal, men også mængdemæssigt.
Det samme skal overløbene fra U26 – Københavns Kommunes egen udledning – nede ved selve mosen.
Tredje del af planen er at oprense fosforpuklen i selve Fæstningskanalen her. Kanalen er en del af det historiske bygningsværk Vestvolden og hører dermed under Slots- og Kulturstyrelsen, der skal give tilladelse til selv små ændringer i landskabet, også under anlægsarbejdet. Men den og andre nødvendige tilladelser er på plads nu.
Det er også principielt politisk besluttet, og så er det ikke særlig dyrt; det kan efter alt at dømme klares for en håndfuld millioner.

En genskabt sø kan løse problemet

En reduktion af overløbene fra U11 vil derimod kræve en investering på mellem 100 og 200 millioner kroner til et kæmpe underjordisk bassin.
»Medmindre man kan lave en sø – eller rettere genskabe den,« påpeger Kim Michelsen.
Ligesom vand ikke kender kommunegrænser, var han som barn ikke så optaget af grænsen mellem København og Gladsaxe. Nogle gange legede han ovre ved Gyngemosen i Gladsaxe. Og der lå en sø.
Den sø ville have været meget belejlig at have i dag. For så kunne man lede overfladevand fra et stort område i Gladsaxe derhen – via et renseanlæg, der tager vejvandet og tagvandet. Og så ville det ikke belaste kloaksystemet.
»Området, hvor søen lå, er ikke bebygget, det er tværtimod naturbeskyttet, så det burde kunne lade sig gøre,« siger Kim Michelsen og peger på et kort, hvor han har tegnet søen ind.
Han har netop været til møde med Gladsaxe Kommunes vandselskab Novafos og præsenteret sin idé.

Tæt på 100-års overløbs-jubilæum

I Novafos oplyser planlægger Sølvi Dam Joensen, at man godt kender til Københavns Kommunes forslag om at genskabe søen:
»Det lyder umiddelbart som en god idé. Det er formentlig både billigere og mere robust end en traditionel bassinløsning, og så har det også et naturmæssigt og rekreativt potentiale. Vi indgår gerne i en positiv dialog med Københavns Kommune om projektet,« siger Sølvi Dam Joensen.

Novafos har også selv nogle overvejelser om løsninger på kort sigt for at reducere fosforbelastningen fra U11, herunder bl.a. rensning af overløbsvand og separatkloakering.
»Disse overvejelser – og ideen om søen – vil vi drøfte med vores myndighed, Gladsaxe Kommune, før vi kan beslutte, hvilke konkrete tiltag der kan realiseres, både på kort og på langt sigt og i samarbejde med Københavns Kommune,« siger Joensen.
Han tilføjer, at man for et par år siden faktisk forsøgte at løse det gamle U11-problem med bl.a. et bassin i Høje Gladsaxe, men at det projekt ikke begrænsede overløbene så meget, som man havde håbet på.
Kim Michelsen håber nu, at Vandrammedirektivet er tilstrækkeligt pres til, at kommunerne i de nærmeste år vil forsøge at løse sidste del af problemet.
»Hvis ikke … ja, så nærmer vi os jo altså 100-års jubilæet for, at U11 har lukket alt for meget fosfor ud,« konstaterer biologen.