Brønshøj-Husum Lokaludvalg og Økonomiforvaltningen inviterer til informationsmøde tirsdag den 6. oktober 2020 om de nye planer for Bystævneparken.

Som noget nyt bliver informationsmødet livestreamet og filmet, så du også kan være med til mødet hjemme fra din sofa.

Nye planer

Der er sket en række ændringer i den helhedsplan for Bystævneparken, som var i offentlig høring i foråret 2019, og Økonomiforvaltningen i Københavns Kommune er derfor ved at udarbejde en ny helhedsplan for Bystævneparken. Den forventes at komme i offentlig høring i perioden februar-marts 2021, men inden da har du mulighed for at høre om de nye planer på dette informationsmøde.

Program for aftenen

Kom og hør om:

  • Revision af helhedsplanen og de nye planer
  • Ambitioner og fokuspunkter for det nye bykvarter
  • Den kommende proces for den nye helhedsplan

Du har også mulighed for at give dine input til, hvordan området med de nuværende rammer kan blive et aktiv for lokalområdet; hvilke kvaliteter området har, som bør bevares og styrkes; hvordan området kan blive en integreret del af lokalområdet; og hvad der er vigtigt i forhold til at tilpasse det nye byområde til de omkringliggende områder.

Tilmelding

Pga. COVID-19 er det nødvendigt at tilmelde sig informationsmødet enten på mail fp3z@kk.dk eller telefon 30603688 senest torsdag den 1. oktober. Da der er begrænset pladser i lokalet, sker tilmelding efter først-til-mølle.

Hvis du ikke får plads, så kan du følge med virtuelt i stedet via livestream.

Praktisk om borgermødet

TID: Tirsdag den 6. oktober 2020 kl. 19.00-21.00
STED: EnergiCenter Voldparken, Kobbelvænget 65