870.000 kr. Knap 40 projekter. Juletræer, cirkus, affaldsindsamlinger, håndarbejdsworkshops og masser af koncerter. Alle mulige netværksskabende aktiviteter har Brønshøj-Husum Lokaludvalg støttet med penge fra Bydelspuljen i år. De fleste er endnu ikke afholdt, så bydelen har meget at glæde sig til i efteråret.  Men nu er puljen tom. I torsdag blev de sidste 170.000 kr. delt ud, og det betyder, at Bydelspuljen lukker for ansøgninger.

Sidder du med et projekt, som du havde håbet på at få lokaludvalgets støtte til i efteråret, er alt håb ikke ude. Erfaringen siger, at der kommer penge tilbage i puljen, efterhånden som arrangementer afholdes eller aflyses – og sker det, åbner vi selvfølgelig for ansøgninger igen.

Se alle de støttede aktiviteter her

Læs mere om Bydelspuljen her