Juni, 2020
Detaljer om arrangementet
Der har i den seneste tid været rigtig mange besøgende i mosen, og det har desværre også betydet at der er efterladt en del skrald. Så derfor inviterer Miljøudvalget under
Detaljer om arrangementet
Der har i den seneste tid været rigtig mange besøgende i mosen, og det har desværre også betydet at der er efterladt en del skrald. Så derfor inviterer Miljøudvalget under Brønshøj-Husum Lokaludvalg dig til at deltage i affaldsindsamling i Utterslev Mose.
Søndag den 14. Juni – hele dagen
Saml affald hvor du synes det trænger – og sortér hvis du kan
Vi kan desværre ikke lave en uddeling af udstyr, men vi opfordrer til at bruge handsker, når du samler affald.
- Gå en tur med handsker og pose et sted, hvor der trænger til oprydning.
- Sorter gerne det indsamlede affald i egne skraldespande – de mest værdifulde fraktioner at udsortere er metal, elektronik, batterier og plast.
- Hvis du ikke har mulighed for at sortere og bortskaffe farligt affald som batterier, spraydåser etc., skal du lade det ligge
- Du kan også aflevere det indsamlede skrald på én af de fem opsamlingssteder der fremgår af dette kort. Herefter kommer Teknik- og Miljøforvaltningen i København og henter det. Der er særlige poser på opsamlingsstederne man kan hente til at samle skrald i eller aflevere sit indsamlede skrald i.
Ved de røde prikker kan du aflevere skrald
Indsend billeder og vind præmier
Du kan dagligt deltage i fotokonkurrencen, som kører både på Instagram og på Facebook.
Tak f.eks. et billede af:
- Før og efter billeder af de steder, du samler skrald
- Sjoveste/mærkeligste ting du finder
- Dit indsamlingshold
Læg billederne op:
- På Instagram med hashtagget #moseudenskrald
- I Facebookbegivenheden
Vi udtrækker vi to vindere, der hver vinder et signeret tryk af en af mosens fugle lavet af Michael Petersen der igennem årtier har lavet Zoo’s plakater og er i gang med at udarbejde Utterslev moses helt egen naturformidling på de nye skilte der forventes opsat sidst på året.
Tid
Hele dagen (Søndag)
Organisator
Brønshøj-Husum & Bispebjerg Lokaludvalg