INDSATS FOR VANDMILJØET

Lokaludvalget har siden 2012 arbejdet på at få skabt opmærksomhed omkring det dårlige vandmiljø, der karakteriserer en række af bydelens ferske vande. Særligt Utterslev Mose og Fæstningskanalen har gennem historien været meget belastet af spildevandsoverløb. Selvom meget er blevet bedre siden 1960erne, hvor både mosen og kanalen blev erklæret biologiske død, så er der et godt stykke vej endnu før disse vandområder har den påkrævede gode vandkvalitet.

Lokaludvalgets arbejde består både i at skabe politisk opmærksomhed omkring problemerne og løsningerne og få styrket den lokale dialog og støtte lokale initiativer der på forskelligvis bidrager til at forbedre forholdene.

I 2021 vil lokaludvalget blandt andet arbejde for at få mere styr på udledningerne af kloakvand til særligt Fæstningskanalen, søsætte et pilotprojekt med et sejlende naturplejelaug i Fæstningskanalen og skabe politisk debat op til kommunalvalget i november 2021.

Vandets veje i København

Utterslev Mose er det største ferskvandsområde i København og er en del af et større, sammenhængende vandsystem.

Vandet kommer fra Harrestrup Å, der udspringer i Herstedøster. Følg vandets vej fra Fæstningskanalen via Utterslev Mose til Øresund.

Utterslev Mose

Mosen ligger som en lavning i et bakket terræn. Der strømmer op mod 2,5 mio. kubikmeter vand til mosen hvert år – afhængigt af om vejret er vådt eller tørt.

Knap halvdelen af vandet kommer fra regn, sne og slud enten direkte eller som nedbør, der løber til mosen fra de omkringliggende områder. Over halvdelen kommer fra Fæstningskanalen, og den sidste, mindre del (ca. 0,1 mio. kubikmeter) kommer fra overløb fra Gladsaxe og Københavns Kommune, når der er kraftig regn. Vandet i overløbene er regnvand blandet med spildevand, der løber ud af kloakken, når det regner så meget, at kloakken ikke kan rumme vandet.

Utterslev Mose er 230 hektar stor. 93 hektar er åbent vand. Det gør mosen til det største ferskvandsområde i København. Mosen er ca. 3 km lang og op til 500 meter bred. Den er 2,1 m dyb på det dybeste sted i Midtmosen. Der er omkring 600.000 kubikmeter vand i mosens søer.

1 hektar er 100 x 100 m = 10.000 m2.

 

Historisk forurening af mosens vand

I takt med at områderne omkring Utterslev Mose i de seneste 100 år er blevet bebygget, er der blevet ledt kloakvand ud i mosevandet. Det har forurenet mosen i en grad, så den i slutningen af 1960’erne blev erklæret biologisk død. Kloakvandet kom altovervejende (90 %) fra rensningsanlægget Gyngemoseværket, der blev lukket i 1970. Herefter løb der kun kloakvand i mosen i forbindelse med kraftige regnskyl, hvor kloakken ikke kunne rumme vandet og derfor løb over.

Forureningen har ført til, at der er ophobet fosforhol- digt mudder på bunden af Utterslev Mose og i Fæstningskanalen, der leder vand til mosen. Hvis nærings- stofferne fra bundlaget frigives til søvandet, kan det give en voldsom opblomstring af alger og ændre hele den biologiske balance i søen.

Københavns Kommune lavede i 1990’erne underjordiske regnvandsbassiner, der kan holde det regnopblandede kloakvand tilbage, indtil der igen er plads i kloakken.

Det har givet væsentlig færre overløb til mosen. Klima- udviklingen med kraftigere skybrud betyder, at antallet af overløb fra kloakken risikerer at stige igen. Københavns Kommune arbejder via spildevandsplaner og skybrudsplaner på at modvirke, at antallet af overløb stiger igen. Det grundlæggende greb er at forsinke regnvandet, så kloakkerne ikke bliver overfyldte og leder regn-opblandet kloakvand ud i mosen. Derudover kan det grønne renseanlæg i Vestmosen rense overløbs- vand, så det kan ledes ud i mosen uden at forurene.

En renere mose

Siden 2015 har udviklingen i Utterslev Moses miljøtilstand været positiv. Staten måler og vurderer løbende vandkvaliteten, og selv om mosen ikke lever op til statens målsætning om en ’god økologisk tilstand’ for fisk, undervandsplanter og alger, er vandet i mosen blevet mere klart.

Det klare vand skaber balance mellem planter, alger og fisk. Men balancen er sårbar, fordi der stadig er mange næringsstoffer i vandet og lagret i søbunden. I 2014- 2015 satte en fiskedød gang i en positiv udvikling, hvor der kom mere dyreplankton og dermed færre alger.

Det gav klart vand og bedre vilkår for vandplanterne.

Men hvis mængden af næringsstoffer stiger markant, vil det stimulere algevæksten og forplumre vandet, og så kan balancen tippe. Det kan fx udløses af en varm og solrig sommer, eller hvis der kommer mange overløb med regn-opblandet kloakvand.

SENESTE NYT OM INDSATSEN FOR VANDMILJØET

KAGSMOSEN OG KAGSÅEN – HØRING

, , ,
Skybrudssikring i Kagsmosen og den nedre del af Kagsåen Københavns Kommune, Herlev Kommune, Gladsaxe Kommune og Rødovre Kommune samt HOFOR og Novafos har den 3. november 2021 ansøgt om etablering og drift af projekterne i Kagsmosen…

FÆSTNINGSKANALEN RENSES FOR SLAM

, ,
Fjernelsen af det forurenede slam i Fæstningskanalen har været et stort ønske for Lokaludvalget. Vi er derfor glade for at Københavns Kommunes i budgettet for 2023 har afsat 8.5 mio. kr. til at fuldende den oprensning af Fæstningskanalen,…

FÅ NU ARBEJDET GJORT FÆRDIGT

, , , ,
Lokaludvalget har netop sendt et brev til Teknik- og Miljøudvalget i Københavns Kommune, der udtrykker en stærk bekymring over at opresningen af Fæstningskanalen for forurenet 20.000m3 slam nu er stoppet på halvvejen. Netop oprensningen…

KØBENHAVNS NYE BYDEL BYGGES PÅ SLAM FRA FÆSTNINGSKANALEN

, , ,
Artikel fra Bydelsguiden 2021 af Tim Panduro 20.000 ton slam bliver hevet op af Fæstningskanalen, der er en af de vigtigste kilder til vand i Utterslev Mose – det vil forbedre mosens vandmiljø og bidrage til hovedstadens udvikling i Nordhavn.…

FRIVILLIGE VIL SAMLE AFFALD I FÆSTNINGSKANALEN

, , ,
Artikel fra Bydelsguide 2021 af Tim Panduro Flydende affaldsindsamling skal give større opmærksomhed på vandmiljøet – flere hindringer skal dog overvindes, før projektet kan blive til virkelighed. En kajak, som et laug af frivillige…

Spildevandsplan i høring i Gladsaxe

,
Ny spildevandsplan vil gøre det obligatorisk for borgere og forsyningen at adskille spildevand og regnvand AF PETER KENWORTHY / Gladsaxebladet Når det regner mere end afløbssystemet i Gladsaxe kan klare, løber der spildevand…

ARTIKLER OM VANDMILJØET

Utterslev Mose – forureningstilstand og handlemuligheder (2012)

Den Blå By. Vandhandleplan for Københavns Kommune (2015)

Helhedsplan for Utterslev Mose (2017) (s.9-10)

Utterslev Mose Vandmiljø – Udvikling, tilstand og forbedrende tiltag – rapport fra Orbicon april 2017

Lidt historie om vandet i Fæstningskanalen (præsentation på informationsmøde 2017

U11 – kloakoverloebet der drøbte-hovedstadens største ferskvandsområde. Artikel fra Ingeniøren maj 2019:

Trods krav fra EU: Kommuner leder fortsat spildevand ud i Utterslev Mose. TV2 Lorry research juni 2020

Vandmiljøet i Utterslev Mose – Notat fra teknik og Miljøforvaltningen / Københavns Kommune – oktober 2020

Den kemiske industris vugge; et Klondyke med store konsekvenser for vandmiljøetArtikel fra Ingeniøren april 2021

Kan slam fra et af Danmarks mest forurenede vådområder virkelig genbruges? Artikel fra Ingeniøren april 2021

X