Så kom dagen, hvor de 30 nye skilte kom op omkring Utterslev Mose. Brønshøj-Husum Lokaludvalg tog for godt to år siden initiativ til at opstarte en skiltegruppe, der i særlig grad har arbejdet med, hvordan vi kan løfte naturformidlingen. Michael Petersen, der gennem et par årtier har lavet Zoologisk Haves plakater tilbød uden beregning at udarbejde en stribe nye plancher. Det blev til i alt 16 plancher, der er opsat på otte skilte omkring mosen. Herudover er der opsat 22 nye skilte ved indgangene til mosen med kort over naturparken.
Sidste år overtog Teknik- og Miljøforvaltningen projektledelsen og samarbejdet mellem forvaltningen og lokaludvalgets arbejdsgruppe har kørt eksemplarisk.
I Brønshøj-Husum Avis er der en fin artikel om de nye skilte.
Skilteprojektet er en del af den helhedsplan for Utterslev Mose, som blev udarbejdet efter ønske fra Brønshøj-Husum lokaludvalg og Bispebjerg lokaludvalg. Planen blev godkendt af Teknik- og Miljøudvalget i maj 2017. Læs Helhedsplanen
Skilteprojektet er herefter blevet indarbejdet i den gældende Udviklingsplan for Utterslev Mose (2018)
I løbet af 2021 etableres 3 skiltehuse. Et ved hvert af mosens tre bassiner. De skal fungere som mødesteder, og vil man også kunne læse historier om mosens udvikling gennem tiderne og se hvordan Utterslev Mose hænger sammen med resten af Københavns Ferskvandssystem. Der etableres i starten af 2021 en arbejdsgruppe, der sammen med Teknik- og Miljøforvaltningen skal gennemføre projektet i løbet af 2021.
Herunder: artikel fra Bydelsguide 2021