INDSATS FOR VANDMILJØET
Lokaludvalget har siden 2012 arbejdet på at få skabt opmærksomhed omkring det dårlige vandmiljø, der karakteriserer en række af bydelens ferske vande. Særligt Utterslev Mose og Fæstningskanalen har gennem historien været meget belastet af spildevandsoverløb. Selvom meget er blevet bedre siden 1960erne, hvor både mosen og kanalen blev erklæret biologiske død, så er der et godt stykke vej endnu før disse vandområder har den påkrævede gode vandkvalitet.