Spændende og sjældne fugle i mosen
På denne tur vil vi se det på efterårstrækket over mosen, som er i fuld gang på denne tid af året. Derfor vil vi bevæge os til platformen og derefter til Langholmen, hvor der kan sidde fluesnappere i de nøgne træer, kaldende sangere i buskene og forhåbentligt kommer der rovfugle trækkende forbi. Det kunne være musvåger, rød glente blå kærhøg og fiskeørn afhængigt af vindretning og forholdene på dagen. Derudover vil der blive fortalt om grønne korridorer for eksempel fra Kagsmosen til Utterslev Mose samt gives tips til hvor og hvornår man kan se de sjældne fugle. Nikolaj har godt styr på mosens fugle fra isfugl til havørn. Turen ledes af Nikolaj Noel, turleder i DOF og Kandidat i uddannelsesvidenskab og naturdannelse.
Husk kikkert
Målgruppe: unge og voksne med interesse for fugle
Arrangementet er støttet af Brønshøj-Husum lokaludvalg