Infomøde om mulige skæve boliger på Hyrdevangen 10a

Alle er velkomne til infomøde om forslag om placering af 6 skæve boliger på Hyrdevangen 10a torsdag d. 25. juni kl. 19.00-21.00

Københavns Kommune er ved at undersøge muligheden for at etablere 6 skæve boliger på Hyrdevangen 10a i Brønshøj.

Brønshøj-Husum Lokaludvalg inviterer derfor alle interesserede til infomøde om forslaget.

På mødet vil Socialforvaltningen præsentere forslaget og svare på spørgsmål.

Skæve boliger opføres som almene boliger efter §149 i almenboligloven, og er målrettet hjemløse og socialt udsatte borgere. Boligerne er permanente boliger, der tilbyder et alternativ til hjemløshed eller ophold på herberg, for den gruppe af hjemløse, der hverken er i målgruppen for et botilbud eller kan bo i en ordinær etagebebyggelse.

Infomøde om mulige skæve boliger på Hyrdevangen 10a

Bellahøj Skole, Aulaen

Svenskelejren 18

2700 Brønshøj
Del med