2700taler går i luften

Brønshøj-Husum Lokaludvalg er gået i gang med at udarbejde en ny bydelsplan for 2027-2030. På den nye dialogplatform 2700taler.dk kan du følge arbejdet og bidrage med dine idéer og kommentarer til udviklingen af bydelen.

Tjek alle de 31 idéer på 2700taler.dk

 31 IDEER TIL FREMTIDENS BRØNSHØJ-HUSUM – VÆR MED!

Hvordan skal Brønshøj-Husum udvikle sig i de kommende år? Det har Brønshøj-Husum Lokaludvalg et bud på og vil gerne invitere dig til at deltage i dialogen. 

I dag præsenterer vi 31 idéer til udviklingen af vores bydel som en del af arbejdet med en ny bydelsplan for 2027-2030.

Idéerne spænder bredt. Det handler blandt andet om mere natur og grønne mødesteder, åbning af Brønshøj-Vandtårns øverste etage, et naturværksted ved Energicenter Voldparken, transformation af Husum Torv og nye muligheder for aktiviteter og fællesskaber i bydelen og meget meget mere.

Men idéerne skal ikke kun være vores. Vi vil meget gerne have dine input!

 Gå ind på 2700taler.dk og gå på opdagelse i de 31 idéer, og vi vil invitere dig til at  kommentere, dele og 'like'. Jo flere der deltager i dialogen, jo bedre bliver grundlaget for den nye bydelsplan.

 Mød os også ude i bydelen!

Fredag den 13. november kommer vi rundt med kaffevogne, hvor du kan møde repræsentanter fra lokaludvalget, få en kop kaffe og tage en snak om idéerne og udviklingen af vores bydel.

Tingbjerg, Ruten 14, foran supermarkedet 365 kl. 15.00-17.00

Brønshøj Torv kl. 15.30-17.30

Vi glæder os til at høre, hvad du synes!

Sammen udvikler vi Brønshøj-Husum!  Se mindre