BYDELSPRISEN 2024 – HVEM SKAL HAVE DEN?
Bydelsprisen 2024 er på 10.000 og kan tildeles grupper, foreninger, institutioner, forretninger og enkeltpersoner, der har gjort en særlig indsats for at gøre vores bydel til et endnu mere attraktivt sted at bo, handle og leve i.
Hvem? Alle kan indstille kandidater, som de synes har gjort noget helt særligt for Brønshøj, Husum, Bellahøj og Tingbjerg.
Hvornår? Du kan indstille frem til mandag den 13. maj kl.12:00
Vinderen bliver offentliggjort i juni måned.
Hvordan? Du indstiller din kandidat ved at sende en mail til 2700lokaludvalg@okf.kk.dk
I din mail skal du skrive 1) navnet på kandidaten 2) hvad det særlige er, kandidaten har gjort 3) dit navn og dine kontaktoplysninger.
Kriterier? Prismodtagere, som kan komme i betragtning, har:
- Ydet en særlig indsats for at fremme udviklingen af et godt og levende miljø for borgerne i Brønshøj-Husum.
- Taget initiativer og virket som igangsætter og inspirator for fornyelsen og udviklingen af handelsstrøgene, torve, parker, volde, moser, boligområder, skoler, institutioner, det sociale eller kulturelle liv og dermed gjort Brønshøj-Husum kendt som en attraktiv bydel.
- Udvist mod og nytænkning.
Vindere af bydelsprisen i perioden 2022-2018:
2023 Rollespilsfabrikken
2022 Jesper Ravn, for arbejdet med ’En sommerdag på Bellahøj’.
2021 Michael Petersen, der har tegnet illustrationerne af dyrelivet i Utterslev
Mose.
2020 Tre lokale spejdergrupper
2019 Marco Damgaard, skoleleder på Tingbjerg Skole.
2018 Rikke Milbak, for en indsats for bynatur, naturområder og natur i
private haver.
Tidligere modtagere af Bydelsprisen kan ses her: Bydelspris og Kulturprisen – Brønshøj-Husum lokaludvalg (kk.dk)