KULTURNATTEN KOMMER TIL BYDELEN

Vi gør det igen! – bringer Kulturnatten til 2700. Sammen med Kultur og Fritid Brønshøj-Husum inviterer vi hele bydelen ud i nattemørket, når den københavnske Kulturnat løber af stablen fredag den 13. oktober 2023.

Vi gør det igen! – bringer Kulturnatten til 2700. Sammen med Kultur og Fritid Brønshøj-Husum inviterer vi hele bydelen ud i nattemørket, når den københavnske Kulturnat løber af stablen fredag den 13. oktober 2023.

Søg økonomisk støtte fra lokaludvalget

Vi søger aktører, der har lyst til at bidrage til det lokale Kulturnatten-program. Har du en idé til et spektakulært arrangement som kan trække folk til Brønshøj, Husum, Tingbjerg eller Bellahøj under Kulturnatten, kan du søge støtte fra lokaludvalget til at gennemføre det. Brønshøj-Husum Lokaludvalg har igen i år en særlig pulje på 75.000 kr., til aktiviteter på Kulturnatten 2023. Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest den 8. maj.

Når vi beslutter, hvilke projekter der skal have støtte, bruger vi de gældende kriterier for Bydelspuljen og prioriterer samtidig projekter, der har en bred folkelig appel og/eller præsenterer unikke steder eller oplevelser i bydelen. Du kan læse mere om Bydelspuljen her: SØG PENGE – Brønshøj-Husum lokaludvalg (kk.dk)

Hvad kræver det at være med?

Som aktør til Kulturnatten er der en række deadlines, du skal holde. Til gengæld får du dit arrangement med i både det lokale program og i Kulturnattens officielle program. Kultur og Fritid Brønshøj-Husum søger for en samlet, lokal kommunikationsindsats og hjælper med kontakten til Kulturnatten.

Vær opmærksom på, at det i udgangspunktet kræver et deltagergebyr på 3.000 kr. at være med under Kulturnatten. Deltagergebyret betales til Kulturnattens sekretariat. Det er muligt at søge støtte hos lokaludvalget til at dække dette gebyr.

Vi opfordrer dig til at kontakte projektleder Jenny Marie Kruse inden du sender en ansøgning. Hun kan fortælle mere om rammerne for at være  Kulturnats-arrangør og vejlede dig om, hvorvidt dit arrangement egner sig til Kulturnattens program. Du kan kontakte Jenny på mail: h61f@kk.dk eller telefon: 2331 1621.

Du kan også søge inspiration i sidste års program: Kulturnatten kommer til bydelen! – Brønshøj-Husum lokaludvalg (kk.dk)

Du kan læse mere Kulturnatten og vilkår og rammer for kulturnatsarrangementer på Kulturnattens hjemmeside. Her kan du også læse om muligheden for at søge økonomisk støtte fra Kulturnatten: Vilkår & Rammer 2023 (kulturnatten.dk)

 

Vigtige datoer – Kulturnatten 2023

8. maj: Sidste frist for at søge lokaludvalget om tilskud til Kulturnatten
14. jun.: Sidste frist for at søge Kulturnatten om tilskud til arrangementer kl. 15.00.
16. august: Sidste frist for ansøgning og tilmelding til at være arrangør på Kulturnatten.
19. august: Sidste frist for indtastning af arrangement (billede, lokation og generel velkomsttekst) på Kulturnattens hjemmeside kl. 15.
13. oktober: Kulturnatten afholdes