KULTURTRÆF DEN 25. APRIL

Brønshøj-Husum Lokaludvalg, Kultur og Fritid Brønshøj-Husum og Energicenter Voldparken indbyder til et nyt Kulturtræf for udøvende kunstnere, kulturmedarbejdere, foreninger der arrangerer kulturaktiviteter og engagerede brugere af kulturoplevelser.

Brønshøj-Husum Lokaludvalg, Kultur og Fritid Brønshøj-Husum og Energicenter Voldparken indbyder til et nyt Kulturtræf for udøvende kunstnere, kulturmedarbejdere, foreninger der arrangerer kulturaktiviteter og engagerede brugere af kulturoplevelser, som gerne vil være med til at skabe et fælles blomstrende kulturliv i Brønshøj, Husum, Bellahøj og Tingbjerg.

Bydelens kulturaktører mødtes i efteråret 2022 til netværk og dialog om bydelens kulturliv i bred forstand.

Kulturtræffet den 25. april bygger oven på efterårets diskussioner og tager udgangspunkt i nogle af de temaer, der fyldte mest i debatten i efteråret. Det er selvfølgelig muligt at deltage selvom du ikke var med i efteråret.

Vi glæder os til at samles igen om den fælles debat og idéudveksling, med det formål at skabe nye initiativer i bydelen.

Hvornår: Tirsdag den 25. april 2023 kl. 16.30-19.00

Hvor: Kulturcaféen, EnergiCenter Voldparken, Kobbelvænget 65, 2700 Brønshøj

 

Tilmelding til 2700lokaludvalg@okf.kk.dk senest 18. april. Skriv navn, evt. forening/tilhørsforhold samt dit ønske om temagruppe.

 

Temagrupper

På Kulturtræffet den 25. april skal vi i grupper tale om, hvordan vi sammen kan udvikle bydelens kulturliv inden for fire specifikke temaer. Ved tilmelding til Kulturtræffet skal du skrive, hvilken gruppe du gerne vil være en del af:

 

1. Kunstneriske aktiviteter på Bellahøj Friluftsscene

Hvilke aktiviteter kunne vi som bydelens kulturaktører tænke os at lave på den nyrenoverede Bellahøj Friluftsscene. Hvad er udfordringerne i dag og hvad kan vi gøre for at gøre det lettere og mere attraktivt at lave aktiviteter – både for små og store kulturaktører?

 

2. Teater for bydelens børn og unge

Vi savner en rigtig teatersal i bydelen, hvor særligt børn og unge kan få glæde af teateroplevelser både som publikum og som udøvende. Hvordan kan vi sammen arbejde for en fast scene, og hvad har vi af andre ambitioner? Skal Brønshøj-Husum fx være vært for større events indenfor børneteater?

 

3. Hvordan giver vi bedst borgerne overblik over og indblik i bydelens kulturaktiviteter?

Er der noget man savner specifikt som lokal kulturskaber? Vi kigger på mulighederne i dag og manglerne ved dem i fællesskab. Skal vi opfinde nye kanaler, eller bruge dem vi har bedre? Og hvordan engagerer vi alle i en sammensat bydel, hvor alle hovedstadens andre kulturtilbud samtidig kun er en cykeltur væk?

 

4. Bydelens musikmiljøer og musiktilbud til unge

Hvordan realiserer vi en vision om et aktivt amatørmusik-miljø i bydelen, der blandt andet kan tilgodese de unges behov, og hvor den primære drivkraft er lyst og engagement til at være i (samspils-) processen? Hvordan kan vi få flere tilgængelige faciliteter (eks. øvelokaler med udstyr), hvor det rytmiske samspil kan udfoldes og hvor samværet og glæden omkring musikudøvelse kan dyrkes i bydelen?

 

5. Åbent tema

Du er velkommen til at foreslå dit eget tema, hvis ingen af ovenstående temaer taler til dig. I din tilmelding skriver du dit forslag til tema.

 

Program – Kulturtræf den 25. april

  • 16.00-16.30: Dørene åbner: Ankomst, caféhygge og networking
  • 16.30-16.40: Velkomst v. Brønshøj-Husum Lokaludvalgog Kultur og Fritid Brønshøj-Husum
  • 16.40-16.50: Præsentation v. aftenens vært: Kulturcaféen og EnergiCenter Voldparken
  • 16.50-17.05: Musikalsk indslag og fællessang
  • 17.05-17.50: Temadrøftelser
  • 17.50-18.30: Aftensmad og temadrøftelser fortsat
  • 18.30-19.00: Fælles opsamling og tak for i aften

Download invitationen her og del den meget gerne med dit netværk