POP-OP-DIALOG OM KUNST I BYRUMMET

Mød lokaludvalget på bydelens torve lørdag den 29. oktober til en snak om kunst i det offentlige rum.

Mød lokaludvalget på bydelens torve lørdag den 29. oktober til en snak om kunst i det offentlige rum.

Brønshøj, Husum, Tingbjerg og Bellahøj rummer masser af grønne områder, som binder bydelen sammen og giver mulighed for naturoplevelser til fods og på cykel. På samme måde forestiller vi os, at kunstneriske oplevelsesmuligheder i det åbne rum kan give os, der bor og færdes i bydelen, fælles oplevelser, skønhed og samvær. Vi drømmer om at skabe en ‘kunst-rute’, hvor gavlkunst, pladsudsmykninger, street art, mur-relieffer og statuer skaber sammenhæng og mødesteder på tværs af kvarterene i bydelen.

Men hvad skal en sådan kunst-rute rumme? Hvilke kunstneriske udtryk kan forme og beskrive vores bydel? Kender du en gavl, der ville være egnet til udsmykning? Har du en idé til et sted, som midlertidigt kunne udsmykkes med street art? Eller har du holdninger og ønsker til kunst i det offentlige rum? Så vil vi gerne høre fra dig.

Du kan møde os – og en ‘levende statue’ – til uformel dialog lørdag den 29. oktober:

  • Brønshøj Torv kl. 11.00 til 11.40
  • Husum Torv klokken 12.00 til 12.40
  • Foran Tingbjerg Bibliotek\Kulturhus kl. 13.05 til 13.45

Har du idéer og input, eller vil du være med i arbejdet for at få flere kunstoplevelser i byrummet, kan du også skrive til 2700lokaludvalg@okf.kk.dk