RENOVERING AF HUSUM SKOLES FAGLOKALER

I februar 2023 modtog vi en henvendelse fra skolebestyrelsen på Husum Skole bl.a. med ønske om hjælp til at finde midler til at få forbedret deres faglokaler, som ved en screening i juni 2021 blev vurderet i kritisk stand.
Fotograf
Stine Skot

I februar 2023 modtog vi en henvendelse fra skolebestyrelsen på Husum Skole bl.a. med ønske om hjælp til at finde midler til at få forbedret deres faglokaler, som ved en screening i juni 2021 blev vurderet i kritisk stand. Vores Børne-, Unge-, Fritids- og Idrætsudvalg har siden været i dialog med skolebestyrelsen og ledelsen samt besøgt skolen. Her kunne vi ved selvsyn se, at faglokalerne på Husum Skole er i dårlig stand og ikke er tidssvarende. Nogle af faglokalerne er uegnet til brug, og skolen laver aftaler med andre institutioner om at bruge deres lokaler i stedet.

Vi synes det rigtig ærgerligt, at skolen skal kæmpe med utidssvarende lokaler, der ikke er dimensioneret til nutidens klassestørrelser. Vi undrer os også over, at kommunens processer med skolerenoveringer er langstrakte og ugennemskuelige, og at Husum Skole ikke modtager tilstrækkelig information om status på planerne for renovering. Derfor sendte vi et brev til børne- og ungdomsborgmester Jakob Næsager med opfordring til, at der bliver sat skub i renoveringsprocessen. Borgmesteren har nu svaret, at planlægningsfasen på Husum Skole bliver igangsat i løbet af januar. Husum Skole kan derfor forvente at blive kontaktet i starten af 2024 om den kommende proces. Alligevel forventer borgmesteren, at der først kan afsættes midler til renovering i 2025.

Vi følger sagen og håber, at eleverne snarest muligt kan få glæde af velfungerende faglokaler på Husum Skole.

Læs vores brev til børne- og ungdomsborgmesteren

Læs svaret fra børne- og ungdomsborgmesteren