Overrækkelse af Brønshøj-Husum Idrætspriser 2025
Håndboldklubben IF Stadion og Brønshøj-Husum Lokaludvalg inviterer til prisfest i Café KAYs på Energicenter Voldparken onsdag den 3. december klokken 17-19.
Kom med, når vi hylder de lokale idrætsfællesskaber med uddelingen af de to traditionsrige priser:
Idrætsprisen 2025, der gives til en person, et hold eller en anden organiseret gruppe af idrætsudøvere, for en bemærkelsesværdig idrætspræstation i 2025.
Lederprisen 2025, der gives til en person eller en gruppe af ledere eller trænere, som har gjort en bemærkelsesværdig indsats.
Alle foreninger og ledere, der laver aktiviteter i Brønshøj, Husum, Tingbjerg, Bellahøj eller Grøndal Multicenter, kan komme i betragtning til priserne. Det er også foreningerne, der på baggrund af en indstillingsproces beslutter, hvem der skal have priserne.
De nominerede til begge priser og programmet for prisfesten offentliggøres i midten af november.
Hvad er Brønshøj-Husum Idrætspriser?
Brønshøj-Husum Lokaludvalg vil gerne være med til at sætte fokus på idrættens vigtighed i vores lokalsamfund. Derfor uddeler vi de årlige idrætspriser i Brønshøj-Husum. Lokaludvalget har overtaget prisuddelingen fra den tidligere sammenslutning ”Brønshøj og Husum Forenede Sportsklubber”, der har uddelt priserne siden 1974. I år kan Lederprisen fejre 50årsjubilæum!
Deltag i prisfesten
Café KAYs på Energicenter Voldparken
Kobbelvænget 65
Tilmelding
Tilmelding er ikke nødvendig, men send meget gerne en mail til Marie på ck23@kk.dk af hensyn til forplejning.