Sommerfuglesafari målrettet børn

Tag med på sommerfuglesafari i mosen for børnefamilier. Oplev bynaturens farverige sommerfugle med guide Zelina Elex Petersen. Børn låner net og insektglas, og I lærer både arter at kende og hvordan I kan hjælpe dem hjemme. 🦋🌿

Kom med på sommerfuglesafari for børnefamilier, hvor vi udforsker sommerfuglenes verden i børnehøjde. Oplev mosens sommerfugle, og se et godt eksempel på, hvor rig naturen kan være i byen. Her er mange smukke blomster og gamle træer, som sommerfugle elsker. Guiden er naturformidler og sommerfugleentusiast Zelina Elex Petersen, også kaldet ”Ildfugl”. Zelina bor i Brønshøj og kender lokalområdet særdeles godt. Hun medbringer sommerfuglenet og insektglas til børnene og til voksne, hvis der er nogle til overs.

Turen er for jer, der ønsker at komme tættere på naturen i mosen og lære vores lokale sommerfugle bedre at kende. Måske endda lære mere om, hvordan I kan hjælpe disse sommerfugle hjemme i haven eller i nabolaget? På turen studeres de dejlige sommerfugle, som Zelina og deltagere finder undervejs. I kan fx være heldige at se Skovblåfugl, Aurora, Nældens Takvinge og mange flere. 

Praktisk: Husk godt fodtøj og klæd jer på efter vejret. Tag gerne en mellemmad og godt at drikke med. 

Målgruppen her er børn med deres voksne og unge
________________________________________________________________________________
Turene er finansieret af Friluftsrådet og Brønshøj-Husum Lokaludvalgs Bydelspulje
Turene er arrangeret i et samarbejde mellem foreningen Utterslev Moses Venner og Miljøudvalget under Brønshøj-Husum Lokaludvalg

Kontakt

Parkeringspladsen mellem Mosesvinget og Engsvinget, nær Horsebakken

2700 Brønshøj
Del med