Tingbjerg tager ordet
Sammen med Mellemfolkeligt Samvirke og den boligsociale helhedsplan Fælles om Tingbjerg-Husum inviterer vi til debatmøde i Tingbjerg. Så er du nysgerrig på politik – eller bare altid klar på en god debat og noget lækkert mad? Så kom til valgevent i Tingbjerg, hvor vi holder en uformel og ærlig snak om de emner som fylder noget for dig.
Til eventet møder du politikere, der stiller op til folketingsvalget, men i stedet for en klassisk debat på en scene foregår det rundt om borde med unge værter, og plads til at stille spørgsmål, diskutere og sige din mening direkte til dem. Hvert bord kommer til at have en tematik. Ingen lange taler – bare rigtige samtaler.
- Der vil være gratis mad
- Borddiskussioner med politikere
- Plads til spørgsmål, holdninger og nysgerrighed
- Fokus på problematikker der er vigtige for dig!
Tag en ven med, kom og vær med til at Tingbjerg tager ordet.
Kontakt
Tingbjerg Bibliotek- og Kulturhus, Salen
Skolesiden 4