DEN ORDINÆRE BYDELSPULJE LUKKES FOR ANSØGNINGER
vLokaludvalget har modtaget mange gode ansøgninger til den ordinære Bydelspulje og har uddelt alle midler. Lokaludvalget har støttet 31 projekter med i alt 700.000 kr. og det betyder, at bydelen kan glæde sig til masser af spændende aktiviteter i Brønshøj, Husum, Tingbjerg og Bellahøj i hele 2023.
Det betyder også, at den ordinære Bydelspulje er lukket for ansøgninger. Der åbnes selvfølgelig for ansøgninger igen senere på året, hvis der kommer restmidler til Bydelspuljen. Hvis puljen åbner igen, annoncerer vi det på lokaludvalgets hjemmeside.
Søg støtte til juletræer & julebelysning og til Kulturnatten
Lokaludvalget har reserveret 75.000 kr. til ansøgninger til aktiviteter under Kulturnatten og 80.000 kr. til ansøgninger til julelys og juletræer. Der er ansøgningsfrist d. 8. maj til begge puljer.
Læs mere om Kulturnatten her: Kulturnatten kommer til bydelen – Brønshøj-Husum lokaludvalg (kk.dk)