DER ER STADIG PENGE I BYDELSPULJEN

Mangler din forening udstyr til at starte en ny aktivitet? Eller har du en idé til et arrangement, som kan skabe liv og fællesskab i det efterår, vi går i møde? Så kan du søge lokaludvalget om økonomisk støtte.

Mangler din forening udstyr til at starte en ny aktivitet? Eller har du en idé til et arrangement, som kan skabe liv og fællesskab i det efterår, vi går i møde? Så kan du søge lokaludvalget om økonomisk støtte. Der er nemlig masser af penge tilbage i Bydelspuljen, som lokaludvalget bruger til at støtte projekter, der skaber netværk og dialog i Brønshøj, Husum, Tingbjerg og Bellahøj og som bidrager til at gøre bydelen kendt som et attraktiv sted at bo og være i. Årets sidste ansøgningsfrist er den 24. oktober og du får svar en måned senere. Bemærk, at dit projekt ikke må igangsættes før lokaludvalget har behandlet din ansøgning og skal være afsluttet ved årets udgang.

Lokaludvalget har åbnet for ansøgninger til næste års aktiviteter, så den 24. oktober kan du også søge støtte til projekter, der finder sted i 2023. Flere frister for 2023 offentliggøres omkring årsskiftet.

Lokaludvalgssekretariatet sidder klar til at give dig sparring på din ansøgning. Find kontaktoplysninger, ansøgningsskema og meget mere på Bydelspuljens hjemmeside.