Søg Juletræspuljen senest 20. april
Du kan søge Juletræspuljen, hvis du vil opsætte et juletræ med julelys på en af bydelens pladser eller et andet offentligt sted. Juletræspuljen støtter også udgifter i forbindelse med afholdelse af et juletræstændings-arrangement. Lokaludvalgets støtte udgør maksimalt 60.000 kr. pr. projekt. Der er i alt 120.000 kr. i Juletræspuljen.
Juletræspuljen har ansøgningsfrist den 20. april 2026. Lokaludvalget træffer beslutning om ansøgningerne på et lokaludvalgsmøde den 28. maj 2026.
Vil du søge støtte til andre typer julearrangementer eller til at opsætte midlertidig lysudsmykning, kan du sende ansøgning både til fristen den 20. april og til årets sidste ansøgningsfrist den 17. august.
Sådan søger du støtte fra Juletræspuljen
Ansøgning sker efter samme ansøgningsskema som lokaludvalgets bydelspulje og med udgangspunkt i de gældende støttekriterier for Bydelspuljen.