Vilde blomsters dag i Utterslev Mose

Oplev Langholmen på De Vilde Blomsters Dag.  Langholmen er et unikt område i Utterslev Mose med kalkrig jord, der sandsynligvis aldrig har været dyrket. Området var kraftigt tilgroet, men siden 2013 har Utterslev Mose Naturplejelaug arbejdet på at få det lysåbent igen med en righoldig vegetation. Langholmen består af lag på lag af sand, hvilket gør, at området hurtigt tørrer ud. Det har aldrig været under plov, hvilket kan ses af de uforstyrrede lag. Området plejes af Naturplejelauget, som fjerner invasive arter og slår græsvækst med le.

Mød mosens flagermus

Tag med ekspert Inger Kærgaard på en magisk aftentur i Utterslev Mose og oplev flagermusenes fascinerende verden. Når solen går ned, vågner de små pattedyr til live, og med lidt held får du mulighed for både at høre og se dem svæve lydløst gennem luften. Flagermus spiller en vigtig rolle i økosystemet.

Paddernes gådefulde liv og andre dyr i vandet

Hvad er en padde? Hvor lever de, og hvorfor er de så særlige? Tag med biolog Iben Hagedorn på en spændende tur i Utterslev Mose og oplev paddernes fascinerende verden. På turen vil Iben Hagedorn forklare, hvordan padderne tilpasser sig deres miljø, og hvorfor de er så vigtige for økosystemet.

Vi vil også lære om andre dyr, der lever i vandet, og hvordan de interagerer med padderne. Vi taler og lege om de dyr, vi ser i deres naturlige habitat, og deltagerne vil få mulighed for at stille spørgsmål og lære mere om dyrenes liv og adfærd.

Fuglenes træk - Fugletur for yngre børn i Utterslev Mose

Hvor flyver fuglene hen om vinteren? Og hvorfor ser vi store fugleflokke om foråret og efteråret? Tag med biolog Iben Hagedorn på en spændende fugletur i Utterslev Mose og bliv klogere på fuglenes fascinerende træk. På turen vil Iben Hagedorn forklare, hvordan forskellige fuglearter har forskellige trækvaner og hvorfor nogle fugle vælger at migrere, mens andre bliver samt hvad de lever af.

Borgermøde: Kulturhuse og biblioteker og Husum Biblioteks fremtid

Kommunen vedtog handleplanen for kulturhuse og biblioteker – KUBI-planen – i starten af året. Kom og hør, når Kultur og Fritid Brønshøj-Husum præsenterer planen, og politikere debatterer den. Vi vil også fortælle om de aktuelle overvejelser om en mulig flytning af Husum Bibliotek.

Kom og stil spørgsmål, og kom med dine input! Alle er velkomne!

For at sikre forplejning er tilmelding nødvendig på G34E@kk.dk, senest den 5. maj kl. 12.00.

PROGRAM