Ansøgningsfrist til Bydelspuljen 20. april

Har du en idé til en dialogskabende og netværksdannende aktivitet i bydelen, kan du søge penge fra Bydelspuljen til at realisere den.

20. april er der igen ansøgningsfrist til lokaludvalgets Bydelspulje. Lokaludvalget tager stilling til ansøgningerne den 28. maj. Lokaludvalget har allerede uddelt mere end 800.000 kr. til lokale projekter i 2026, men har reserveret en del af Bydelspuljens penge til denne ansøgningsfrist, så der er minimum 100.000 kr. til uddeling på lokaludvalgsmødet den 28. maj. 

Den sidste mulighed for at søge Bydelspuljen om støtte til projekter, der finder sted i 2026 er den 17. august. Her er der også minimum 100.000 kr. i puljen.

Den 20. april er der også ansøgningsfrist til Juletræspuljen, som du kan læse mere om her: Søg Juletræspuljen senest 20. april | Brønshøj-Husum Lokaludvalg