I oktober 2016 besluttede Brønshøj-Husum Lokaludvalg – inspireret af andre lokaludvalg – at oprette et elektroniskborgerpanel. Borgerpanelet er åbent for alle der bor i Brønshøj-Husum og er fyldt 15.
Idéen med borgerpanelet er, at gøre det nemmere for Lokaludvalget at nå bredt ud i bydelen, når der er høringer og andet, samt få mere viden og input til de områder, som Lokaludvalget arbejder med.
19. november 2016 kom et invitationsbrev ud i e-boks hos alle beboere i Brønshøj-Husum. Og kort efter var der allerede 3000 medlemmer i panelet. Da der er 35.000 indbyggere på 15 år eller derover, repræsentere panelet pt. knap 10% af borgerne i bydelen.
Brønshøj-Husum Lokaludvalg vil bruge panelets holdninger i det videre arbejde og sørge for, at de kommer videre til politikerne på Københavns Rådhus.
Der vil komme undersøgelser ud på panelet 4-6 gange om året, og panelet vil løbende være åbent for tilmelding.