I forbindelse med opstarten af Utterslev Moses Venner har Bispebjerg og Brønshøj-Husum Lokaludvalg arrangeret en gåtur nu på søndag den 11. november omkring den midterste del af Utterslev Mose, den såkaldte Midtmose. Turen er på 2,7 km og starter ved Brønshøjholmsgård lige ved Mosehuset.
Turen starter kl. 13.00 og undervejs vil forskellige kyndige personer fortælle om Utterslev Moses natur og landskabsarkitektur. Herudover vil der blive serveret varm kakao. Vi slutter senest kl 15.00.
Tag varmt tøj på og et par støvler der kan holde vandet ude. Det ser ud som om det holder tørt på søndag, men vi skal undervejs forlade grusstierne og der kan godt være vådt i græsset.
Det er gratis at deltage
Mødested: se kortet nendenfor
Se Søren Holgersen artikel om Utterslev Mose. Artiklen er fra side 22-27.
Vær med i Mosens Venner
Nåede du ikke opstartsmødet i sidste uge? Der er stadig mulighed for at være med i Mosens Venner! Mosens Venner er et netværk for folk der interesserer sig for udviklingen af Utterslev Mose. Mosens Venner har udtrykt et behov for at få viden om Mosen, og derfor har vi i den kommende tid arrangeret gåture i mosen og fællesmøder med faglige oplæg. Og du er velkommen til at være med. Der er aftalt følgende:
Udover turen på søndag er følgende arrangeret
Mandag d. 19. november kl. 17-19: Fællesmøde og fagligt oplæg ved Anton Thorsen, frivillighedskoordinator i Kommunen. Mødet foregår på BIBLIOTEKET, Rentemestervej 76, 2. sal
Torsdag d. 13. december kl. 19.30-21.00: Fællesmøde med fagligt oplæg ved Anders Melamies, Områdechef Nord. Naturværkstedet Streyf, Rådvadsvej 69
For yderligere information
Jens Christian Elle, zn6e@okf.kk.dk
Miljømedarbejder i Brønshøj Husum Lokaludvalg