Sæt et (forsigtigt og corona-forbeholdent) kryds i kalenderen lørdag den 14. august! Der vil lokaludvalget m.fl. markere renoveringen af den smukke Bellahøj Friluftsscene med en dag spækket med kulturelle indslag for alle aldre.

Scenen stod færdigrenoveret i 2020, men på grund af corona har det ikke været muligt at holde en egentlig indvielse endnu. Det vil lokaludvalget nu råde bod på, sammen med Bispebjerg Lokaludvalg, Vanløse Lokaludvalg, boligforeningerne på Bellahøj, Teknik- og Miljøforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen (Kultur N). Vi annoncerer programmet for dagen her på siden, når det er klar. Lige siden 2013, hvor vi fik udarbejdet visionsplanen for ”Bellahøj Friluftsscene – i dag og i morgen”, har lokaludvalget set frem til denne dag. Vi glæder os til at vise hele København, hvilken fantastisk ramme for kulturelle aktiviteter friluftsscenen kan være.