Attraktion: Utterslev Mose

Utterslev Mose er Københavns næststørste naturområde og én af de allerbedste fuglelokaliteter i København og omegn. Utterslev Mose og Fæstningskanalen udgør den nordlige del af Københavns ferskvandsystem, og det blå element har med sine knap 100 ha vandoverflade en stor betydning for bydelens natur og identitet. Desværre er den rekreative værdi af både mosen og Vestvolden begrænset på grund af dårlig vandkvalitet, der skyldes, at kloakvand forurener vandmiljøerne, når større mængder regnvand overbelaster kloakkerne.

I lokaludvalget synes vi ikke, at vi kan være det bekendt. Vores søer og vandløb skal være kendetegnet ved rent vand med en høj biodiversitet. Lokaludvalget vil arbejde for de ansvarlige politikere og embedsmænd har denne opgave som højeste prioritet og får handlet resolut.

Lokaludvalget vil også have stort fokus på at skabe større opmærksomhed om vores vandmiljøer med dets plante og dyreliv.

Seneste nyt:

Vi ønsker: Trolde i mosen

Oplev oprensningen af Fæstningskanalen

Offentlig høring om spildevandsprojekter i bydelen