VESTVOLDEN

Midt i Fæstningskanalen, der er en del af Vestvolden, der løber 14 km fra Utterslev Mose til Avedøre Holme, findes et militært anlæg som ikke bruges til noget. For mere end 100 år siden da det blev bygget, blev der opstillet kanoner inde i bygningen så man kunne forsvare sig mod fjender der vil ind mod København. I dag står det øde og tomt. Selve anlægget som i militærsprog hedder en dobbelkaponiere, er forbundet med voldanlægget med en lille træbro. Oven på dobbeltkaponieren er der beplantning, som bliver slået flere gange hvert, så det ikke vokser til i krat. Man kan komme til dobbelkaponieren langs kanalen fra enten Frederikssundsvej eller Mørkhøjvej eller gennem en 50 meter lang skakt fra den cykelgangsti, der løber langs Vestvolden.

Hvad kan man bruge sådan et spændende område til ? Hvad kan man lave i de gamle militæranlæg, der både er lidt mørke og fugtige?

Nyttige links: Idekatalog for Vestvolden

Information om Vestvolden

ENERGICENTER VOLDPARKEN

På EnergiCenter Voldparken er der et stort udeareal, der ligger lige ud til Vestvolden, I dag bliver de ikke brugt til særligt meget og Brønshøj-Husum Lokaludvalg og EnergiCenter Voldparken vil gerne have lavet området helt om så det bliver et sted hvor områdets børn og voksne har lyst til at opholde sig. Vi har igennem de seneste 10 år haft rigtig mange ideer og vi er gået i gang med at søge en masse penge så vi kan komme i gang. Vi savner ideer til ude-aktiviteter og faciliteter på dette areal og i den nærliggende natur som I tror børn og voksne vil synes er sjovt og interessant at være med til.

Visionsplan for EnergiCenter Voldparken

En ældre vision om noget vi dengang  kaldte for Naturbyen

BRØNSHØJ GADEKÆR

Lige bag Brønshøj Torv ligger Brønshøj Gadekær. Engang var Brønshøj Gadekær meget stor, men blev lavet om en gang man skulle bruge pladsen til veje og andet. Lige nu er Brønshøj Gadekær faktisk helt udtørret, fordi der er hul i membranen og fordi vi har haft tørke over hele sommeren. Gadekæret er også nogen gang helt overgroet med tagrør, så der ikke er plads til fisk og fugle. I lokaludvalget vil vi gerne have denne sø til at blive et rigtig godt sted for dyrelivet, og et sted der er smukt at se på. Vi vil gerne have regnvandet der falder fra taget af den Gamle Skole til at ryge direkte i gadekæret for det er meget dyrt at fylde det med postevand som man gør i dag.

Lokaludvalget arbejder med en samlet plan for hele området fra Brønshøj Torv til Brønshøj vandtårn. En plan der skal gøre området meget grønnere og sjovere at være i. Også vejene skal begrønnes. Måske der er inspiration at hente i den plan?

Se Helhedsplan for Brønshøj Kulturakse her  

BELLAHØJPARKEN

Lige mellem Bellahøj Husene og Søen der hedder Degnemosen ligger en park. Den er kendt for at være et godt sted at kælke når der er faldet sne. Men hvordan kan denne park bliver endnu mere interessant at være i? Hvordan kan vi gøre noget for naturen i parken så den bliver et bedre levested for dyrene? Hvordan kan der skabes en større biodiversitet?

Lige nu er Københavns Kommune i gang med at samle ideer ind til den nye udviklingsplan for BellahøjParken. Det kunne være super relevant at få et bud på hvordan I ser mulighederne for at fremme naturen og muligheden for at opleve den

Se den gamle udviklingsplan, hvor man kan læse en masse om området.