Lokaludvalget støtter aktiviteter i Brønshøj-Husum

Bydelspuljen har til formål at støtte tværgående, bydelsrelaterede, dialogskabende og netværksdannende aktiviteter for borgere og brugere i Brønshøj, Husum og Tingbjerg.

Hvilke projekter støttes?

Enhver borger, gruppe, forening og netværk kan søge om støtte fra Bydelspuljen. Lokaludvalget har vedtaget en række kriterier, som støtten fra Bydelspuljen uddeles efter. Det er vigtigt, at du læser støttekriterierne, inden du søger. På den måde kan du bedre finde ud af, om din aktivitet passer til Bydelspuljens formål.

Det er altid en god idé at kontakte lokaludvalgets sekretariat inden du går i gang med at skrive din ansøgning. Sekretariatet kan hjælpe dig med at vurdere om dit projekt falder inden for Bydelspuljens formål.

Efter ansøgningsfristen går der cirka halvanden måned, før du får svar på din ansøgning. Vær opmærksom på, at lokaludvalget normalt ikke giver støtte til projekter, der er allerede er afholdt, når ansøgningen behandles. Send derfor din ansøgning i god tid.

Ansøgningsfrister 2024

AnsøgningsfristBehandling på LU-mødePulje
6. november 202314. december 20232024
15. januar 2024Februar 20242024
22. april 2024 (frist for ansøgninger vedr. juletræer og Kulturnatten) Maj 2024 (Behandling af ansøgninger vedr. juletræer og Kulturnatten)2024
19. august 2024September 20242024
7. oktober 2024November 20242025