Grundejerforeningen Søgård fik den 14. august besøg af politiet til et såkaldt tryghedsvandring. Grundejerforeningen havde samlet 20 grundejere som gik rundt i deres lokale kvarter og fik gode råd af lokalpolitiet om, hvad man selv kan gøre for at forebygge indbrud.

Kan du også samle 20 personer, så stiller vi gerne med en tryghedsvandring i dit område. Det sker i et samarbejde mellem Brønshøj-Husum Lokaludvalg og Politiet. ”Din betjent” deltager på en tur rundt i lokalområdet og giver konkrete, gode råd til, hvordan man som borger selv kan være med til at holde tyven på afstand.

Send en mail til lokaludvalgets sekretariat, så finder vi en dato og et mødested.