GRUNDEJERE TIL KAMP MOD OVERSVØMMEDE KÆLDRE

Københavns Kommune har ikke i første omgang prioriteret Brønshøj-Husum til skybrudsprojekter, men lokalt er kampen mod regnvandet alligevel gået i gang.

Københavns Kommune arbejder især i indre by på at sikre byen mod de voldsomme skybrud, der har vist sig de seneste år. Men det kræver også arbejde i de øvrige bydele i hovedstadskommunen, hvis vandmasserne fra oven ikke skal skabe problemer for borgerne.

Københavns Kommune arbejder derfor med en skybrudspakke. Da pakken var i høring i august sidste år, blev Brønshøj-Husum ikke prioriteret som projektområde.

”Lokaludvalget håber dog, at Brønshøj-Husum bliver prioriteret næste gang,” lød svaret til kommunen fra lokaludvalget, der fortsat følger med i, hvad der sker på området i Brønshøj-Husum.

Et af de lokale initiativer til at komme problemer med regnvand til livs finder man i Toftevang Vejlag, som er langt fremme med et skybrudsprojekt i samarbejde med Hofor.

Kloakvand i kælderen

Problemerne med regnvand begyndte i det voldsomme sommerskybrud i 2002, fortæller formand for vejlavet Finn Hansson.

”Flere huse på vejen oplevede, at kælderen blev oversvømmet af vand, der stemmede op fra kloakken. I vores egen kælder betød det, at vi måtte fjerne gulvet og mure op igen bagefter. Vi kom hjem fra Sverige til 10-15 centimeter vand i kælderen. Det er ikke en sjov oplevelse,” udtrykker Finn Hansson.

Da kældrene i området blev oversvømmet igen i 2007, begyndte Toftevang Vejlag at undersøge sagen.

”Vi fandt ud af, at vores naboer i HF Birkevang havde fået tilladelse til at hæfte deres afløb på den kloak, som vores medlemmer selv gravede ud til i 1920’erne. Det var ikke et problem, før mange begyndte at bruge den, og vi fik de kraftige regnskyl,” siger Finn Hansson.

Grønne grøfter

På en generalforsamling besluttede vejlavet at sætte gang i et projekt, der skulle gentænke hele boligområdet.

”Hvis vi får vandet væk fra kloakken, er der mindre pres på den del, der går ind til husene. Så vi ville arbejde for, at vandet i stedet kunne sive ned i jorden,” fortæller Finn Hansson.

Det blev til et projekt med grønne grøfter langs vejen samt to grønne områder, hvor vandet kan ledes hen og få lov til at sive ned.

Et projekt, som Hofor nu er klar til at finansiere, således at vejlavet kun skal betale for beplantningen af de nye grønne områder.

”Vi håber, at projektet kan gå i gang her til foråret, så vi kan være en klimavej i 2018,” siger formanden.