Brønshøj-Husum Lokaludvalg skal i gang med at lave en ny bydelsplan, der bliver lokaludvalgets arbejdsplan for de næste fire år med visioner og indsatsområder for Brønshøj-Husum.

Som startskud til arbejdet med bydelsplanen foretager lokaludvalget derfor en bred spørgeskemaundersøgelse om forskellige aspekter af livet her i bydelen. Formålet er at blive klogere på, hvad der optager os lokale i Brønshøj-Husum og få fingeren på den lokale puls, når lokaludvalget skal i gang med at prioritere visioner og indsatsområder i bydelsplanen.

Lokaludvalget vil i løbet af efteråret invitere til flere former for dialog om bydelen i forbindelse med arbejdet med bydelsplanen.

Bydelsplanen bliver til i et samarbejde mellem lokaludvalgsmedlemmerne og alle de mange aktører på Brønshøj-Husum, der har lyst til at være med – beboere, erhvervsliv, foreninger, fagfolk og meget mere.

Undersøgelsen kører fra 8. juli til 4. august i Brønshøj-Borgerpanel.

Er du medlem af panelet, får du tilsendt undersøgelsen på mail.

Hvis du ikke er medlem af panelet, kan du tilmelde dig her: Tilmeld dig borgerpanelet her

Og ellers kan du også finde et link til undersøgelsen på lokaludvalgets facebookside efter d. 8. juli https://www.facebook.com/2700lokaludvalg