Det er igen muligt at søge Bydelspuljen om støtte – der er nemlig kommet nogle penge retur, så vi kan genåbne puljen. Det betyder, at du kan sende en ansøgning til puljen med frist den 18. september. Vi træffer beslutning om ansøgningerne den 26. oktober. Husk, at vi ikke støtter arrangementer, der allerede er afholdt. Det projekt, du søger støtte til, skal derfor finde sted efter den 26. oktober og være afsluttet senest den 31. december 2023.

Som ansøger skal du være opmærksom på, at der er meget få penge i puljen og stor interesse fra ansøgere. Du kan derfor ikke regne med at få støtte til dit projekt, hvis du søger. Vi opfordrer dig til at tage kontakt til lokaludvalgets sekretariat inden du sender din ansøgning. Sekretariatet kan give dig gode råd og hjælpe dig med at vurdere, om dit projekt passer til Bydelspuljens formål.

Den 6. november er der første ansøgningsfrist for projekter, der finder sted i 2024.

Læs mere om Bydelspuljen og hvordan du sender en ansøgning her