Koncerter, workshops, boder med mad og drikke, loppestande og et mylder af lokale foreninger.

Rasmus Klump kickstarter festen med et børneshow, og dansk reggae- og dancehalls grand old man, Pharfar, lukker ballet! Igen i år er 2700Kulturdag spækket med fed underholdning, foreningsliv, fællessang, boder, opvisninger loppemarked og en workshop med Hr. & Fru Skrot Robot.

Og så er der alt det, der også sker på dagen. Du spiser kager og støtter pigekoret, hilser på Fødevarefælleskabet og får taget pulsen hos Hjerteforeningen, mens du selv tager pulsen på din bydels musikforeninger. Måske finder dit barn sin næste fritidsaktivitet, når han/hun ser, hvor hurtigt de lokale verdensmestre i Cup Stacking stabler kopper. I Rytterskolens have kan du hygge dig med et spil backgammon og lytte til børnene fra Orkesterklubben, der spiller klassisk.

Det er ligetil: Tag din nabo, granonkel, ungerne og vennerne fra vejen under armen og kig forbi torvet, når vi skruer op for hyggen og hylder byens bedste bydel! Missionen bag 2700Kulturdag er at vise et godt udpluk af bydelens kulturliv, de mange fritidsaktiviteter for børn og voksne og det rige foreningsliv. Det er også en dag, hvor en masse lokale aktører får hilst på hinanden og nye netværk opstår. Kulturdagen er arrangeret af Brønshøj-Husum Lokaludvalg i samarbejde med Kulturhuset Pilegården, lokale foreninger, frivillige og bydelens kulturinstitutioner.

Program:

Kl. 11.00: Malene Qvist & Rasmus Klump

Kl. 11.35: Kinesisk sang & tai chi med Dapeng Lui (på græsset)

Kl. 12.20: Bosnisk folkedans (på græsset)

Kl. 12.40: Shinken Karate do kai JKA (på græsset)

Kl. 13.00: Cph. Blues & Roots Band

Kl. 13.45 & 15.35: Orkesterklubben (bag Rytterskolen)

Kl. 14.00: Uddeling af bydelspris

Kl. 14.10: Fællessang med Brønshøj Kirkes Pigekor

Kl. 14.15: Tobias Trier solo (musikteltet)

Kl. 15.00: Pharfar

Du kan se mere om dagen og de optrædende her

Du kan også følge Kulturdagen på Facebook ved at klikke her. Tilmeld dig desuden begivenheden her – så går du ikke glip af nye opdateringer.
facebookbanner_20162 (2)