Velkommen til det tredje Kulturtræf

Her har store som små kulturaktører mulighed for at mødes, lære hinanden at kende, udveksle ideer og tale om, hvordan vi sammen får skabt et endnu stærkere kulturliv i vores bydel Brønshøj, Husum, Tingbjerg og Bellahøj.

Kulturtræffet er for udøvende kunstnere, kulturmedarbejdere, medlemmer af foreninger og klubber og andre, som er engagerede i eller gerne vil være med til at skabe kulturaktiviteter i bydelen.

Kulturtræffet den 9. november bygger oven på temaer og drøftelser fra de to tidligere træf– efteråret 2022 og foråret 2023 – og åbner også op for nye ideer og temaer. Det er selvfølgelig muligt at deltage, selvom du ikke har været med tidligere.

På Kulturtræffet skal vi i temagrupper tale om, hvordan vi sammen kan udvikle bydelens kulturliv indenfor følgende temaer:

  1. teater for børn og unge
  2. musik for voksne
  3. musik for børn
  4. sociale fællesskaber
  5. værksteder og kreative aktiviteter i bydelen
  6. åbent tema – giv et bud!

 

Tilmelding til 2700lokaludvalg@okf.kk.dk

Skriv navn, evt. forening/tilhørsforhold samt gerne dit ønske om temagruppe.

Mangler du et tema? Du er velkommen til at foreslå et tema, når du tilmelder dig.

 

Ugen før afholdelse af Kulturtræffet, vil alle tilmeldte modtage endeligt program med oversigt over foreslåede temagrupper

 

Vi glæder os til at samles igen om den fælles debat og idéudveksling, med det formål at skabe nye kulturinitiativer i bydelen.

 

Kulturtræffet arrangeres i et samarbejde imellem Brønshøj-Husum Lokaludvalg, Kultur og Fritid Brønshøj-Husum, Tingbjerg Bibliotek og Kulturhus og EnergiCenter Voldparken