Bor du i en ejendom, som har en gavl der er synlig fra Frederikssundsvej? Så har jeres ejendom mulighed for at få opført et gavlmaleri. Interesseret? Så kom til inspirationsmødet tirsdag den 13. november klokken 19, hvor arkitekt og kunstner Simon Hjermind Jensen fortæller om Lokaludvalget og Områdefornyelse Husums drøm om at få opført et eller flere gavlmalerier på Frederikssundsvej. Det foregår i Kulturhuset Pilegårdens Cafe på Brønshøjvej 17. Det er gratis at komme og blive inspireret. Vi serverer sandwich og lidt vådt til ganen, derfor vil vi gerne have en mail om hvor mange I kommer til Britt Boesen på zc61@okf.kk.dk.