Utterslev Mose er det største ferskvandsområde i København og er en del af et større, sammenhængende vandsystem.
Vandet kommer fra Harrestrup Å, der udspringer i Herstedøster. Følg vandets vej fra Fæstningskanalen via Utterslev Mose til Øresund.
Utterslev Mose
Mosen ligger som en lavning i et bakket terræn. Der strømmer op mod 2,5 mio. kubikmeter vand til mosen hvert år – afhængigt af om vejret er vådt eller tørt.
Knap halvdelen af vandet kommer fra regn, sne og slud enten direkte eller som nedbør, der løber til mosen fra de omkringliggende områder. Over halvdelen kommer fra Fæstningskanalen, og den sidste, mindre del (ca. 0,1 mio. kubikmeter) kommer fra overløb fra Gladsaxe og Københavns Kommune, når der er kraftig regn. Vandet i overløbene er regnvand blandet med spildevand, der løber ud af kloakken, når det regner så meget, at kloakken ikke kan rumme vandet.
Utterslev Mose er 230 hektar stor. 93 hektar er åbent vand. Det gør mosen til det største ferskvandsområde i København. Mosen er ca. 3 km lang og op til 500 meter bred. Den er 2,1 m dyb på det dybeste sted i Midtmosen. Der er omkring 600.000 kubikmeter vand i mosens søer.
1 hektar er 100 x 100 m = 10.000 m2.
Historisk forurening af mosens vand
I takt med at områderne omkring Utterslev Mose i de seneste 100 år er blevet bebygget, er der blevet ledt kloakvand ud i mosevandet. Det har forurenet mosen i en grad, så den i slutningen af 1960’erne blev erklæret biologisk død. Kloakvandet kom altovervejende (90 %) fra rensningsanlægget Gyngemoseværket, der blev lukket i 1970. Herefter løb der kun kloakvand i mosen i forbindelse med kraftige regnskyl, hvor kloakken ikke kunne rumme vandet og derfor løb over.
Forureningen har ført til, at der er ophobet fosforhol- digt mudder på bunden af Utterslev Mose og i Fæstningskanalen, der leder vand til mosen. Hvis nærings- stofferne fra bundlaget frigives til søvandet, kan det give en voldsom opblomstring af alger og ændre hele den biologiske balance i søen.
Københavns Kommune lavede i 1990’erne underjordiske regnvandsbassiner, der kan holde det regnopblandede kloakvand tilbage, indtil der igen er plads i kloakken.
Det har givet væsentlig færre overløb til mosen. Klima- udviklingen med kraftigere skybrud betyder, at antallet af overløb fra kloakken risikerer at stige igen. Københavns Kommune arbejder via spildevandsplaner og skybrudsplaner på at modvirke, at antallet af overløb stiger igen. Det grundlæggende greb er at forsinke regnvandet, så kloakkerne ikke bliver overfyldte og leder regn-opblandet kloakvand ud i mosen. Derudover kan det grønne renseanlæg i Vestmosen rense overløbs- vand, så det kan ledes ud i mosen uden at forurene.
En renere mose
Siden 2015 har udviklingen i Utterslev Moses miljøtilstand været positiv. Staten måler og vurderer løbende vandkvaliteten, og selv om mosen ikke lever op til statens målsætning om en ’god økologisk tilstand’ for fisk, undervandsplanter og alger, er vandet i mosen blevet mere klart.
Det klare vand skaber balance mellem planter, alger og fisk. Men balancen er sårbar, fordi der stadig er mange næringsstoffer i vandet og lagret i søbunden. I 2014- 2015 satte en fiskedød gang i en positiv udvikling, hvor der kom mere dyreplankton og dermed færre alger.
Det gav klart vand og bedre vilkår for vandplanterne.
Men hvis mængden af næringsstoffer stiger markant, vil det stimulere algevæksten og forplumre vandet, og så kan balancen tippe. Det kan fx udløses af en varm og solrig sommer, eller hvis der kommer mange overløb med regn-opblandet kloakvand.