Hvem synes du har gjort noget helt særligt for kulturlivet i Brønshøj, Husum og Tingbjerg? 

KULTURPRISEN 2014

Lokaludvalget uddeler igen i år kulturprisen, som er 10.000 kr. Den kan tildeles grupper, foreninger, institutioner, enkeltpersoner eller kulturelle miljøer, der har gjort en særlig indsats i Brønshøj, Husum eller Tingbjerg.

Prismodtagere, som kan komme i betragtning, har:

• Ydet en fremragende amatør- eller professionel indsats inden for billedkunst, drama, musik eller andet kunstnerisk område

• Været med til at fremme og synliggøre kulturelle aktiviteter

• Udvist kulturelt mod og nytænkning

• Taget initiativer og virket som igangsætter og inspirator på det kulturelle område.

Alle opfordres til at komme med forslag til modtager af kulturprisen. Forslag med begrundelse skal sendes til Lokaludvalgets sekretariat inden den 30. april kl. 12. Forslag sendes helst elektronisk på 2700lokaludvalg@okf.kk.dk eller alternativt med posten.

Prismodtageren afsløres på 2700Kulturdag den 14. juni.