Hvem synes du har gjort noget helt særligt for bydelen Brønshøj-Husum?

Hvem har bidraget til at bydelen er blevet et kvalitativt rigere og bedre sted at bo og færdes i. Og hvem er derved med til at gøre vor bydel kendt for at være et attraktivt område?

Bydelsprisen 2015

Lokaludvalget uddeler i år en helt ny pris – BYDELSPRISEN.

Prisen kan tildeles grupper, klubber, foreninger, institutioner, forretninger og enkeltpersoner, der har gjort en særlig indsats for at skabe en levende udvikling i Brønshøj-Husum og dermed bidraget til at gøre vores bydel som et attraktivt sted at bo, handle og leve i.

Prismodtagere, som kan komme i betragtning, har:

  • Ydet en særlig indsats for at fremme udviklingen af et godt og levende miljø for borgerne i Brønshøj-Husum
  • Taget initiativer og virket som igangsætter og inspirator for fornyelse og udvikling af det fysiske miljø og/eller det sociale og kulturelle liv i bydelen og dermed gjort Brønshøj–Husum kendt som en attraktiv bydel.
  • Udvist mod og nytænkning.

Bydelsprisen er på 10.000 kr. og vil blive uddelt på Kulturdagen den 13. juni 2015.

Send dit forslag med en begrundelse til sekretariatet inden den 1. maj kl. 12. Send til 2700lokaludvalg@okf.kk.dk.

Bydelsprisen afløser Lokaludvalgets Kulturpris, som blev uddelt i årene 2010-2014. Se her hvem der fik Kulturprisen.

3 replies
  1. Sabah Qarasnane
    Sabah Qarasnane siger:

    Tingbjergs Eves Univers er en forening som er etableret i 2012 , der har til formål at engagere kvinder med etnisk
    baggrund i lokale aktiviteter, for derved at fremme social inklusion. At fremme det enkelte individs integritet i samfundet , ved at inddrage det i kulturelle og sociale aktiviteter . At styrke kvinder og deres døtre med etnisk minoritetsbaggrund til et aktivt medborgerskab i det danske samfund, ved at gøre dem mere bevidste omkring samspillet mellem deres kulturelle livsførelse og de danske normer og værdier .
    JEG HÅBER AT PRISEN GOD TIL ALLE DE KVINDER OG DERS DØTRE DEM DER VISER STORT INDSATS
    TIL FRIVILLIGHED OG MANGFOLDIGHED I VORES FORENING :)56

    • Administrator
      Administrator siger:

      Hej Sabah, tak for dit forslag til bydelsprisen. Vi afslører vinderen på Kulturdagen.

  2. Sabah Qarasnane
    Sabah Qarasnane siger:

    Tingbjergs Eves Univers I samarbejde med lokaludvalg i Brønshøj -Husum i kulturdagen den 13

    Vi skal stå for madlavning med lækket mad OG viser en del i MAROKANSK KULTUR .

    Vores frivillige fortjener en anerkendelse til at blive mere motivere til frivillig indsats 🙂

Kommentarer er lukkede.