Pleje- og anlægsplanen for Vestvolden sætter rammerne for, hvordan voldanlægget skal holdes og plejes og hvad der kan se af udviklingsinitiativer. 

Pleje- og anlægsplanen har været i høring hos Brønshøj-Husum Lokaludvalg, Naturfredningsforeningen, Friluftsrådet, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Botanisk Forening og Vestvoldens Venner frem til 24. april 2017.

Planen er lavet af Naturstyrelsen, Slots- og Kulturstyrelsen og de fire kommuner, som volden løber igennem. Herunder er plukket lidt i teksten fra planen om den del af volden, som løber gennem Husum.

Status

Vestvolden udgør et sammenhængende 14 km langt forsvarsværk. Et fortidsminde fra Avedøre i syd til Utterslev Mose i nord.  Vestvolden er fredet for at beskytte fæstningsanlægget som fortidsminde og bevare de landskablige værdier.

I den forgangne planperiode 2010-2015 er der gennemført forskellige tiltag på Vestvolden – dog primært i de øvrige kommuner end København. I Husum er der etableret en historisk legeplads ved Bystævnet og en cykeludfordringsbane ved Åkandevej.

I de kommende år frem til 2010 arbejdes videre og pleje- og anlægsplanens hovedprincip er forsat et udvise forsigtighed med anlægget således at benyttelse, formidling og beskyttelse balancerer.

Voldterrænet på strækningen af Vestvolden, som går gennem Københavns Kommune, fremstår typisk med tjørnehække, voldens plane flader fremstår som klippede arealer, og de skrå flader har træer og buske.

Tidligere er bevoksningen blevet tyndet ud, men i nogle år har der ikke været plejet grundet mangel på ressourcer. Fra 2014 blev der igen tyndet ud i den østlige ende af volden, og i 2017 fremstår beplantningen på flere dele af volden med sit oprindelige udtryk med lysåben tjørnebevoksning på skråningerne. Udtynding er også en fordel for vandkvaliteten.

De større bygværker blev af Naturstyrelsen renoveret udvendig i 2013. og Københavns Kommune har lavet en indvendig nødtørftig renovering.

Voldgaden er asfalteret i sin fulde længde med undtagelse af stykket i Utterslev Mose.

Forurening

Voldgraven falder kraftigt mod Kagsmosen mellem Frederikssundsvej og S-togslinien. Tidligere førte strømmen vand fra Utterslev Mose til voldgraven. Men i dag er vandstrømmen i vendt , og der pumpes forurenet vand op fra Harrestrup Å til voldgraven og videre over tre batardeauer (stemmeværker) til Utterslev Mose.

På voldgravens midterste parti, nær Bystævnebroen, findes et større udløbsbygværk (U 11), hvorfra der ledes spildevand fra Gladsaxe og Københavns Kommune til voldgraven. Der forventes at blive foretaget sedimentoprensning i planperioden.

Målsætning 2017-2020

Voldterrænets udtryk med græsflader, de skrå arealer med græs og træer fastholdes som hovedprincip. Der kan arbejdes med forskellige zoner, som kan tilgodese flere forskellige interesser f.eks. skolers brug af området. Den oprindelige forsvarsfunktion markeres ved at friholde de renoverede bygværker; voldgennembrud, skudfelter og ved at friholde dele af volden for tilgroning. Dette sker ved de krydsende veje, ved legepladsen samt ved dobbeltkaponieren. På andre dele af voldanlægget kan krat og underbeplantning bevares.

Planen giver mulighed og ønsker om

  • Alle allétræer på Københavns Kommunes del af volden udskiftes med lind.
  • Japansk pileurt og Gyldenris bekæmpes af nytteaktivering.
  • Bjørneklo bekæmpes systematisk af kommunen.
  • Retablering af voldgadens afvandingssystem og oprensning af grøfterne
  • Renovering af inventar på volden; bænke, affaldsspande, skilte, hegn og legepladsinventar.
  • Løbende vedligehold af trapper og belægninger og parkbroer
  • Fritløbsområde for hunde markeres tydeligere.Informationsskilte og bedre markering af fiskepladserne
  • Etablering af belysning på den del af voldgaden (ca. 1800 m), hvor der ikke allerede er belysning
  • Etablering af cykel- og gangbro med belysning over voldgraven, mellem Åkandevej og eksisterende bro ud for Bystævnet. Der har tidligere været en gangbro.
  • Oprensning af voldgraven.
  • Planen åbner op for, at en del af naturplejen kan udføres af organiserede frivillige grupper efter aftale med Københavns Kommune.

Voldarealet øst for Åkandevej

Denne del af volden ejes af Københavns Kommune. Målet er at fastholde og udbygge kontrasten mellem det massive voldanlæg og de åbne oversvømmelsesflader i Utterslev Mose. Sammenhængen med volden på den anden side af Åkandevej understreges ved fortsat rydning af opvækst.

Voldarealet mellem Åkandevej og Husumbanen

Bevoksningen åbnes for at markere den oprindelige funktion. Indsynet fra Frederikssundsvej og Banefløjstien forbedres. Rønnealléen søges bevaret og plejes med beskæring og eventuel genplantning. I skellet mod Husum Pensionisthaver skal der arbejdes mod primært at etablere en tjørnehæk eller et hegn, med klatreplanter.

Voldarealet mellem Husumbanen og Harrestrup Å

Bevoksningen mod Kagsmosen plejes som tæt bevoksning. Bevoksning på den anden side af volden plejes som lysåben og historisk bevoksning. Hækken langs Vindingevej kan fjernes.

Kagsmosen

Kagsmosen ligger på grænsen mellem Københavns, Rødovre og Herlev kommuner. Kagsmosen er kendt som en god natur- og fuglelokalitet. Store dele af randbeplantningen i Kagsmosen er voldsomt presset af invasive arter. Målet er at bevare Kagsmosen hovedsagligt som et naturområde med særlig henblik på de landskabelige og biologiske værdier. Plejen skal sikre og forbedre den rekreative brug af mosen primært for et naturinteresseret publikum samt forhindre, at området udvikler sig til en skovbevokset mose.

Bevoksningen ryddes for at skabe udsigtskiler fra bænkene til vandfladen. I moseområdet beskæres og fældes der kun for døde grene over stierne og træer med en sikkerhedsrisiko.

Der kan udføres høslet med henblik på at etablere en mere artsrig urtevegetation og bekæmpes aggressive arter.

Der kan desuden etableres træbroer fra stierne ind over vandfladen for at give en større oplevelse af mosen, ligesom der kan opføres et fugletårn.

Mere information

1 svar
  1. Kim Haagensen
    Kim Haagensen siger:

    Savner ordnet “fornyelse” i rammen – fx til sætningen “således at beskyttelse, benyttelse, fornyelse og formidling balancerer”.

    Fornyelse kunne være klimatllpasninger som magasinering af overskydende vand fra relevante arealer, etablering af naturelementer som fx vandhuller i kagsmosens østlige ofte våde parklignende græsarealer, eller fornyelse af de ofte alders tyngede tjørnebuske der ses langs voldgraven flere steder.

    Savner også bare et enkelt ishus eller cafe et egnet sted langs vestvolden – åbent bare i sommerhalvåret. Det kunne trække lidt liv til anlægget.

Kommentarer er lukkede.