Nu kan du hjælpe Lokaludvalget med at skabe en tryg bydel. Kender du et sted, hvor øget belysning kunne give større tryghed, når du færdes efter mørkets frembrud? Eller måske et sted med bevoksning, hvor det er svært at se, om der kommer en cykel eller knallert rundt om hjørnet? Måske har du en idé til en fysisk forbedring, vi slet ikke har tænkt på. Vi sender forslagene videre til politikerne på rådhuset som en del af projektet ”Færre utrygge steder i København”.

Tag gerne et billede af det sted, du gerne vil have forbedret. Du kan sende dit forslag til Lokaludvalget på e-mail: 2700lokaludvalg@okf.kk.dk

Du kan også møde Lokaludvalget og komme med din idé til 2700 Halloween på fredag den 31. oktober. Vi står på Brønshøj Torv og i Husum Bypark kl. 16-20.